Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EYSTEINS FORETAGENDER
41
ej usandsynligt, at de Tomter af en gammel Steenbygning, som i senere Tid ere
fundne paa Hjerdkinn, netop ere Levninger af det ved Ey st eins Foranstaltning
opførte Sælehuus1. Lignende Sælehuse eller aabne Herberger for Rejsende,
indrettede paa Veje, hvor man havde flere Dagsrejser fra Bygd til Bygd, omtales
allerede længe før2, og synes at have været brugelige fra umindelige Tider; der
findes endog i den ældre Gulathingslov en Bestemmelse om, hvorledes de Rejsende
have at forholde sig, naar Sælehuset ej kan rumme dem alle paa een Gang, og
om deres Ansvar, hvis det brænder op ved deres Uforsigtighed3. Om Ey steins
Sælehuse paa Dovrefjeld vare af dette simple Slags, eller om han tillige gjorde
Foranstaltninger til at der ved hvert Sælehuus skulde findes Gjestgivere, siges
ikke, men man skulde dog næsten formode det sidste, fordi Hjerdkinn endog fra
gammel Tid synes at have været en beboet Gaard4, og Vejen over Dovre, eller
mellem Nidaros, Oplandene og Viken, paa Eysteins Tid vistnok var at betragte
som Norges fornemste Hovedvej.
Staden Bergen forskjønnedes meget af Eystein. Han fortsatte der enkelte af
de Bygnings-Arbejder, som Olaf Kyrre enten havde paabegyndt, eller besluttet
at paabegynde, hvis Tid og Evner strak til. Saaledes fuldførte eller opførte
Eystein Kongsgaarden i Bergen, idet han byggede den store Hall, der siges at have
været det prægtigste Træhuus, som nogensinde er gjort i Norge. Tæt ved den,
og forbunden med den ved en Svalegang5, opførte han den saakaldte
Apostel-Kirke, der var bestemt til at være, og stedse forblev Kongernes private Kapeli,
ligesom tidligere Klemenskirken og Olafskirken, og paa Eysteins Tid Mariekirken
i Nidaros, saa vel som Mariekirken i Oslo6. Om Kongsgaarden allerede før Ey-
1 Schøning fandt nemlig nærved Hjerdkinn i Aaret 1773 Tomter af en Steenbygning, som han antog
for et Kloster, se Langes Kloster historie S. 615.
2 Saaledes f. Ex. Sælehuset paa Skoven mellem Ljodhuus og det indre af Vestergautland, se Olaf
Tryggvessøns Saga Cap. 175; Sælehuset paa Jemtelandsskoven, se ovenfor B. IV. S. 251.
3 Ældre Gulathings Lov Cap. 100: «Til Sælehusenes Benyttelse have alle lige Ret. Nu er det vel,
om alle kunne være inde med deres Sager. Men kan dette ej skee for Trængsels Skyld, skulle de bære
Sagerne ud. Da er det vel, om de have selv Rum, og de skulle alle være inde, hvis enhver af dem kan
faa Rum til at sidde. Har nogle været der tre Nætter uden Nødvendighed, skulle de gaa ud, eller de
skulle ved Lodkastning lade en Mand gaa ud. Da er det vel, om den, hvem Lodden treffer, gaar ud; ellers
fældes han til at bøde Ranbaug, og man skal betale fuld Mandsgjeld for den, der havde Ret til at være
inde, om de dø ude. Hvis Folk holde til i Sælehuus og det brænder op, da indestaa alle de, som vare
der inde, for Huset».
4 Her var i det mindste ikke langt til det af Thorkell Thurrafrost opryddede Foldal, se ovenfor B.III.
S. 127, 128.
5 I Sagaen staar «riö» d. e. Trappe; af Sverres Saga Cap. 77 kaldes det en Svale, og det sees saaledes
tydeligt, at det maa have været en fortløbende Svalegang, hvortil der dog maaskee og har gaaet særskilte
Trapper udenfor Huset.
6 Her har atter skjødesløs Behandling af Snorres Text gjort Forvirring og voldt Tvetydigheder.
Mor-kinskinna, den ældste Text har (fol. 26. a.) «hann lét gera höllina miklu i Björgyn, er mest ok frægst
4 — Munch: Det noreke Folks Historie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
