Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
steins Tid har været paabegyndt, kan man ikke af Sagaerne med Bestemthed
see, da der kun tales om Hallen i Kongsgaarden, ej om Kongsgaarden i dens
Heelhed; men da vi erfare at Kongsgaard og kongelig Kirke i de øvrige Byer
stedse opførtes samtidigt, og saa at sige betragtedes som et eneste
sammenhængende Bygningsverk, bliver det næsten aldeles vist, at Kongsgaarden i Bergen,
ikke mindre end Apostelkirken, er opført af Eystein fra Grunden af1. Paa den
store Christkirke, som allerede Olaf Kyrre havde paabegyndt, synes der i
Ey-steins Tid ikke at have været arbejdet synderligt, derimod lod han paa det
dengang neppe synderligt bebyggede Nordnes, lige over for Byen, opføre den
saakaldte St. Michaels-Kirlce, og traf de nødvendige Foranstaltninger til, i
Forbindelse med Kirken at indrette et Benediktiner-Kloster, det senere saa bekjendte
og rige Munkeliv, som det i daglig Tale kaldtes. Ifølge en nyere Beretning, hvis
Paalidelighed dog er mere end tvivlsom, skulde allerede Olaf Kyrre have grundet
dette Kloster2 men Sagaernes Udsagn ere her saa bestemte, at man maa antage
hiin Angivelse grundet enten paa den urigtige Forudsætning, at Olaf Kyrre, idet
han oprettede Kjøbstaden Bergen og grundlagde Christkirken, ogsaa lagde den
første Grundvold til dens ældste og meest anseede Kloster, eller paa en fejlagtig
Opfatning af det Forhold mellem Sellø og Munkeliv, som strax nedenfor vil blive
omhandlet. Et andet Spørgsmaal er, hvor vidt Eystein allerede oplevede at faa
Klostret fuldstændigt indrettet. I den ældste Sagabearbejdelse staar paa det
Sted, hvor Eysteins Foretagender under Sigurds Fraværelse omtales, at han lod
herbergi hefir verit i Noregi af tré gört [hann lét reisa Mijkjalskirkju i Norönesi, ok gaf joar fé til
munka-klaustrs, ok er pat eitt it veg[legsta steinmusteri; hann lét] gera postola kirkju i konungsgaröi i Björgyn.
(De indklamrede Steder ere bortrevne i Kodex). I Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 16 staar: «hann lét
reisa Mikjalskirkju ok munkaklaustr \ Norönesi i Björgyn, ok lagöi par fé mikit til, pat var hit veglegsta
steinmusteri; hann lét par gera postolakirkju i konungsgaröi; {aar lét hann ok gera höll ina miklu, er
veglegast tréhüs hefir gert verit i Noregi». I Udgaven af Snorres Text, Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 15,
ere begge disse Angivelser paa en højst ukritisk Maade forbundne ved Optagelsen af Læsemaader fra
forkjellige Haandskrifter. Først staar der: «hann lét gera i Björgyn höll ina miklu, er mest ok frægst herbergi
hefir verit i Noregi; han hof munklifi i Norönesi i Björgyn ok lagöi par til fé mikit; par lét hann gera
Mikjalskirkju, it veglegsta steinmusteri»; — her er øjensynligt Morkinskinnas Ord i det væsentligste gjengivne —;
umiddelbart derefter følger: «hann lét ok gera par i konungsgaröi postolakirkju, par lét hann ok gera höllina
miklu, er veglegast tréhüs hefir gert verit 1 Noregi». Dette stemmer igjen med de sidst anførte Udtryk
i den trykte Sigurd Jorsalafarers Saga, og saaledes omtales Kongehallen i Bergen to Gange, som om det
var to forskjellige Bygninger. Det sees dog af Varianterne, at af det første, fra Morkinskinna hentede,
Stykke fattes det om Kongehallen, nemlig «han let.....herbergi hefir verit i Noregi» i Codex A (den
saa kaldte Kringla), D (Jøfraskinna) ja endog B (Peringskølds Udgave); men det maa altsaa findes i E
(Codex Frisianus), hvis Redaktions Skjødesløshed her, som paa saa mange Steder, aabenbarer sig.
1 Thjodrek (Cap. 32) siger ligefrem, at Eystein opførte Kongsgaarden (palatium), af et herligt
Arbejde, skjønt af Træ; men, lægger han til, nu (omkring 1185) næsten nedfaldet af Ælde.
* Nemlig i den lille Afhandling (omtrent fra 1500) om de norske Klostre, der findes optagen i
Langebeks Ser. r. D. IV. S. 409—421; se her S. 413.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
