Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MUNKELIV KLOSTER STIFTET
43
rejse Michaelskirken, og «skjenkede Gods» til et Munkekloster der, og paa et
andet Sted, hvor der berettes om en Samtale mellem Kongerne i deres senere Aar,
at Eystein «lod Michaelskirken gjøre og satte der et Munkekloster». I Sagaerne
omtales denne Stiftelse ikke i den nærmest paafølgende Tid førend i 11351, og da
kun som «Michaelskirke», uden at der nævnes et Ord om Munkene; den ældste
pavelige Beskjermelses-Bulle, som findes indført i Klostrets Brevbog2, og som
derfor vistnok ogsaa er den første, Klostret erhvervede, er udstedt af Pave
Eu-genius den 3die i Januar 1146: i denne nævnes Abbed Orm og de øvrige Brødre,
saa at man seer, at Konventet i det mindste da var fuldstændigt organiseret.
Her paatrænger sig saaledes den Formodning, at Kong Eystein nok har truffet
alle foreløbige Foranstaltninger til Klostrets Oprettelse, bygget Kirken og
Klosterbygningerne3, skjenket Gods dertil, og indledet de nødvendige Underhandlinger
for at skaffe en Koloni af Munke, der her rimeligviis som i de fleste andre norske
Klostre for det første tildeels maatte hentes udenlands fra, men at Konventet
dog ikke har faaet sin endelige Organisation førend efter hans Tid. Saa meget
maa i det mindste ansees som vist, at han ej kan have naaet at faa baade Kirken
og Klostret, begge massive Steenbygninger, opførte i de faa Aar, da Sigurd var
udenlands, men at han da alene har faaet dem grundlagte: dette forklarer
noksom Forskjellen mellem Angivelsen paa det første Sted, hvor der tales om hans
Virksomhed under Sigurds Fraværelse, og de Ord, der senere lægges ham selv i
Munden ved hans Samtale med Broderen. Man kunde ellers her, med hiin
fejlagtige Angivelse, at Olaf Kyrre skulde have oprettet Klostret, for Øje, vove den
Formodning, at Biskop Bernhard, da han efter Oprettelsen af Kjøbstaden i Bergen
flyttede hid fra Sellø4, har faaet Bolig anviist af Kongen paa Nordnes, just der,
hvor Munkeliv Kloster siden blev anlagt, og at hans Eftermand Magne med sine
underordnede Gejstlige har beboet de nye Klosterbygninger, indtil
Munke-Konventet var kommet aldeles i Stand, og en egen Bispegaard var bleven indrettet
eller i det mindste gjort nogenledes beboelig ved Siden af den efterhaanden, men
1 Nemlig hvor der tales om, at Harald Gille lod Biskop Reinald af Stavanger hænge ude paa Holmen.
2 Munkeliv Klosters Brevbog, S. 14—15. Ogsaa optagen i Thorkelins Dipl. Norv. II. S. 1—3.
Aarsagen, hvorfor Kirken indviedes til St. Michael, var upaatvivlelig dens Beliggenhed paa en Højde, thi
Bjerge, Høje og Huler sattes overalt i den okcidentalske Christenhed i Forbindelse med St. Michaels
Dyrkelse; derfra skriver sig saa mange «St. Michaels-Bjerge» (Mont St. Michel), og Michaelshuler, fornemmelig
paa Garganusbjerget i Nedreitalien, Michaelshulen ved Gibraltar og Mikkelsbergs Kirke (en Bjerghule)
ved Norsjø i Grenland i Norge.
3 At Eystein ogsaa opførte Klosterbygningerne fuldstændigt, synes at fremgaa af Thjodrek Munks
Ord, 1. c. at han byggede Klostret til St. Michaels Ære ved Bergen, «saaledes som det endnu (d. e.
omkring 1185) sees».
* Se ovenfor B. V. S. 383.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
