Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
langsomt sig sin Fuldendelse nærmende Christkirke. Derved forklares det ogsaa
bedst, hvorfor Biskop Reinald af Stavanger, da han i Aaret 1135 var bleven
henrettet ude paa Holmen, ej begroves ved den nærmest beliggende lille
Christkirke, men derimod førtes til Nordnes, og jordedes ved Michaelskirken. Thi det
nys oprettede Biskopsdømme i Stavanger var, som det strax nedenfor vil sees,
egentlig at betragte som en Underafdeling af Bergens eller Gulathingslagens, hvis
Biskop nu skulde have sit Sæde i Bergen, og det var derfor det rimeligste, at
Biskoppen af Stavanger, naar han tilfældigviis døde i denne By, ogsaa begroves
ved den Kirke, som stod under Biskoppens nærmeste Bestyrelse. Den Antagelse
ligger ogsaa nær, at for saa vidt Munke allerede paa Eysteins Tid have opslaaet
sin Bolig i den af ham opførte Klosterbygning paa Munkeliv, har dette været
Munke fra Sellø, hvor vi finde det St. Albani Benediktiner-Kloster, der strax
nedenfor skal omtales, i den nøjeste Forbindelse med Munkeliv Kloster1. Var der
nu end ikke noget egentligt Kloster paa Sellø, da Bernhard flyttede, saa fandtes
der dog vistnok Munke fra fremmede Klostre, af hvilke Bernhard vel ogsaa medtog
nogle til Bergen, og hvis Tal siden efter forøgedes med flere, hvoriblandt maaskee
netop hiin Reinald, der ved Oprettelsen af Stavangers Biskopsdømme ophøjedes
til dets første Biskop.
Uagtet det, som det strax vil vises, egentlig var Sigurd, der forestod de vigtige
og indgribende kirkelige Foranstaltninger, som under disse Brødres Regjeringstid
fandt Sted, sees det dog, saa vel af hvad vi allerede have omtalt, som af andre
Foretagender, der udelukkende tillægges Eystein, at ogsaa han med rund Haand
sørgede for Kirken og dens Fremme, hvorfor en Forfatter endog kalder ham en
«ivrig Dyrker af den christelige Religion»2. Han opbyggede saaledes, foruden de
her nævnte Kirker og Kirkebygninger, ogsaa St. Nikolai Kirke i Nidaros, der
baade med Hensyn til Materiale og Form skal have været særdeles vel udført.
Ligeledes byggede han, som det synes aller først, en Kirke paa Throndenes i
Amd, og skjenkede Gods til den3.
Med denne utrættelige Iver for Landets og Indbyggernes aandelige og
materielle Velfærd forenede Eystein store Aandsgaver, der i de fleste Tilfælde lærte
ham at vælge og gribe det Rette, og en høj Grad af personlig Elskværdighed.
Det er derfor ej at undres over, at han var overordentlig afholdt af det hele Folk.
Han var, saaledes beskrive Sagaerne ham, smuk af Udvortes, havde blaa, noget
1 En lignende Formodning har allerede været udtalt af Lange i «de norske Klostres Historie» S. 55,
56, 411, 412, hvor ogsaa flere Data paapeges, der vise den nøje Forbindelse mellem begge Klostre. Men
heraf følger dog neppe at Munkeliv, efter Klostrets fuldstændige Organisation, stod i nogen nærmere
Forbindelse med Bergens Biskopsstol. Forbindelsen kan alene ansees som tilfældig og midlertidig.
2 Se herom især Suhm, V. S. 138—140. 3 Nemlig Thjodrek, se nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
