Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
r EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
Haakon Jarl, med hvem han temmelig snart kom paa en spendt Fod,
understøttede Villjam, der enten ved hans, eller Kong Sigurds, eller begges Bestræbelser
er bleven udnævnt og indviet til Medbiskop. Det faldt da saa godt som af sig
selv, at medens Rodulf, Magnus’s Biskop, holdt sig til Erkebiskoppen af York
og understøttedes af ham, maatte Villjam, Haakons Biskop, søge sin Støtte hos
den anden Erkebiskop, der regnede Orknøerne til sin Provins. Da Magnus, som
det ogsaa vil sees, først blev begraven i Christkirken i Birgsaa, er det rimeligt,
at dette Sted har hørt til hans Deel af Øerne, og at Rodulf saaledes indtil sin
Død har kunnet opholde sig ved den her oprettede Biskopsstol; efter hans Død
see vi Villjam tage den i Besiddelse1, men hvor han imidlertid opholdt sig, nævnes
ej; man maa formode, at det enten har været i Kirkevaag, hvortil Biskopsstolen
flyttedes, og hvor der allerede stod en til St. Olaf indviet Kirke, eller, hvad der
er det rimeligste, paa Egilsø, hvor der ligeledes stod en ældgammel Kirke2, og
hvilken siden oftere nævnes som hans Opholdssted, endog før Biskopsstolens
Flytning og Opførelsen af den nye Kirke i Kirkevaag3. Efter Navnet at dømme,
synes det som om Villjam selv var fra Skotland eller England; og man skulde
næsten formode, at han har været en Munk fra Melrose Kloster, der i det mindste
senere synes at have staaet i et Slags Forbindelse med Kirken paa Orknø4. Kan
man saaledes henføre Villjams Optræden som Biskop i Birgsaa til 1115, bliver
ogsaa denne Biskopsstols vedvarende Forbindelse med Norge og den norske Kirke
at regne fra dette Aar, og er altsaa samtidig med Sigurds kirkelige Virksomhed,
der vistnok ogsaa her har haft en ikke ringe Indflydelse. Den synes næsten endog
at spores lige til Syderøerne, thi disse Øers Biskops-Fortegnelse viser os paa Sigurds
Tid en Biskop Ragnvald fra Norge over Man og Øerne5, medens derimod Erke-
1 Orkneyinga Saga S. 136, jvfr. St. Magnus’s Saga, S. 536.
2 At der da var en Kirke i Kirkevaag, ligger allerede i Navnet; jvfr. ovenfor B. V. S. 132. Øen Egilsø
havde sandsynligviis ligeledes Navn efter den der staaende, af Paperne opførte Kirke (ecclais, som Ordet
ecclesia af Gaelerne fordrejedes, se Ann. for Nord. Oldk. og Hist. 1852. S. 58. 76).
8 Denne grundlagdes ej, som det nedenfor vil sees, førend i 1137; medens Egilsø dog omtales som
Biskop Villjams Opholdssted allerede i 1136, se Orkneyinga Saga S. 192. Den omtales som saadan, men
senere ogsaa S. 222, 230.
4 Det er saaledes vist, at en Laurentius, Munk fra Melrose, der tidligere havde været «Abbed» paa
Orknø, i Aaret 1175 valgtes til Abbed i Melrose (se Chron. de Mailros ved dette Aar). Melrose var
Benediktinerkloster indtil 1136, da Kong David I reformerede det til Cistercienserkloster. «Munke» omtales
paa Orknø ved 1158, se Orkneyinga Saga S. 370.
5 Se Biskops-Fortegnelsen i Anhanget til den Manske Krønike, Johnstones Udg. S. 44. Som de tre
første Biskopper nævnes her Roolwer (Rolf), Villjam, og Haamund, Søn af Jole, den sidste i Gudrød
Crovans Dage, altsaa før 1095. Efter ham, siges der, kom en Englænder, Gamaliel, og derpaa
Ragnvald fra Norge. Den anden Biskop fra Ragnvald af at regne nævnes som død i 1193 eller 1203; og
Ragn-valds Tiltrædelsestid falder saaledes netop i Sigurds Dage. Der fortælles at han aller først fik af
Presterne i Man Trediedelen af alle kirkelige Indtægter, for at de siden kunde være frie for alle
Udpresninger af Biskopperne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
