Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BISKOPPER PAA SYDERØERNE OG ISLAND
57
biskop Thomas af York indviede til Biskop en Vimund, Prest paa Øen Skid1,
der ikke forekommer i Biskopsrækken og saaledes neppe har tiltraadt Embedet.
Island havde paa denne Tid, som det nedenfor nærmere skal omtales, faaet
en ny Biskopsstol oprettet for Nordlandet paa Hole (1105) ved Siden af den første
paa Skaalholt, og det er ikke usandsynligt, at dette Exempel har bidraget
betydeligt til ogsaa i Moderlandet at vække Attraa efter flere Biskopsstoles
Oprettelse og de større Distrikters Deling. Den nye Biskop, Jon Agmundssøn, saa
vel som hans Efterfølger Ketil Thorsteinsson og Gissurs Efterfølgere paa
Skaal-holts Biskopsstol, Thorlaak Runulfssøn og Magnus Einarsson, indviedes alle af
Erkebiskop Asser i Lund2. Vi have seet, at Kong Sigurd sendte Arnald til ham,
for at indvies til Biskop i Grønland, og derfor maa man vel slutte, at han ogsaa
har indviet alle de øvrige norske Biskopper, hvis Udnævnelse faldt mellem
Erke-stolens Oprettelse og hans Død, 1138. Med andre Ord, det hindske Erkesædet
Primat over den norske Kirke har været fuldkommen anerkjendt i Norge og paa
Island, og Erkebiskop Assers Indflydelse paa Biskopsdømmernes Ordning og
Deling, saa vel som de øvrige Foranstaltninger, som dermed stode i Forbindelse,
kan derfor ikke andet end have været betydelig3. Ved Siden af ham har maaskee
ogsaa Kongernes Stifmoder, den fredelskende og Gejstligheden hengivne
Margrete Fredkolla, neppe udviklet mindre Virksomhed i kirkelig end i politisk
Henseende. Hendes og Kong Sigurds Bestræbelser kom hinanden her imøde, og vi
ville i det følgende endog see et Forbund indgaaet til Christendommens Fremme
mellem Sigurd og hendes Mand Kong Nikolas, hvorved hun, skjønt ej udtrykkelig
nævnt som den, der stiftede det, dog omtales saaledes, at man aner hendes
Indflydelse paa begge Partier, og maa forestille sig hende som den egentlige Stifterinde4.
Af den inderligere religiøse Trang, som, vakt ved Korstogs-Iveren, nu rørte
sig hos det norske Folk, og gav det kirkelige Liv et hidtil ukjendt Opsving, udgik
ogsaa Oprettelsen af de første Munkeklostre, der saa vel som Biskopsstolenes
1 Stubbs 1. c. S. 1217.
2 Se herom Ilungrvaka, saa vel som Finn Jonssøns islandske Kirkehistorie I. S. 222. Om Jon
Agmundssøn, se ovenfor B. V. S. 451 flg.
3 Uheldigviis er den Pavebulle, hvorved Lunds Erkestol oprettedes, nu tabt, saa at man ej kan see,
hvor mange af Nordens Lande der underlagdes Erkestolen. At Norge, Sverige og Island maa have været
nævnte, er tydeligt nok af det foregaaende; men mere tvivlsomt er det, hvor vidt ogsaa Orknøerne og
Syder-øerne have været omtalte; dog maa man vel antage det. Derhos er det ikke usandsynligt, at de enkelte
Biskopsstole have været opregnede, hvilket just paa denne Tid vilde have kunnet afgive megen
Oplysning om Forholdene.
4 Nemlig i Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 38, Snorre Cap. 27, hvor der handles om det af Nikolas og
Sigurd i Fællesskab aftalte Tog for at christne det hedenske Smaaland. Her forudskikkes en Notits om
at Nikolas havde egtct Magnus Barfods Enke Margrete. Om hendes Kjerlighed for og Gavmildhed mod
Kirken, se Saxo, S. 618.
5 — Munch: Det norske Folk3 Historie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
