Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 r EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
Stiftelse udtrykkeligen tillægges Kong Sigurd, af den samtidige Ordrik Vitalis.
Om et af disse Klostre er der allerede strax ovenfor talt, nemlig Munkelivs
Benediktiner-Kloster i Bergen, der egentlig oprettedes af Sigurds Broder Eystein, men
med hvis Organisation dog vistnok ogsaa Sigurd i sin Ene-Regjeringstid har haft
meget at bestille. Vi have ligeledes omtalt dets Forhold til St. Albani
Benediktinerkloster paa Sellø, hvis Oprettelsestid ikke angives nogensteds i de nu tilgængelige
Kilder, og hvilket man derfor kunde fristes til at antage stiftet allerede af Olaf
Kyrre, naar ikke den samtidige Ordrik, hvis Ord her have særdeles Vegt,
udtrykkeligt sagde at man før Sigurds Tid ej kjendte Munkeklostre i Norge. Man
maa derfor, som allerede ovenfor antydet, formode, at der vistnok allerede i Olaf
Kyrres Tid har boet Munke ved St. Albani Kirke paa Sellø, maaskee ogsaa, efter
Biskop Bernhards Flytning til Bergen, paa Nordnes ved denne Stad, men at det
kun var Munke fra fremmede, især engelske, Benediktinerklostre, der vare
forskrevne til Landet som Biskoppernes Hjelpere, og ikke dannede særskilte eller
selvstændige Kloster-Konventer, førend disse oprettedes af Eystein og Sigurd. Den
egentlige Oprettelse af Sellø Kloster maa saaledes med størst Sandsynlighed
tillægges Kong Sigurd, og da vi oftere finde, at Brødre af Munkeliv forfremmedes
til Abbeder i Sellø, men Abbederne i Sellø igjen oftere forflyttedes i samme
Egenskab til Munkeliv, viser det sig tydeligt, at det sidste har været betragtet som
den fornemste og tildeels overordnede af de tvende nøje forbundne Stiftelser; og
heraf kunde man da vel igjen drage den Slutning, at Klostret i Sellø, som
formeligt organiseret Benediktiner-Kloster, er yngre end Munkelivs, og skylder Kong
Sigurds senere Regjeringsaar sin Tilværelse1.
Et andet Kloster, der ogsaa og med større Grund, gjør Munkelivsklostret
Rangen stridig med Hensyn til Ælde, er det tidligere omtalte Kloster paa Holm
eller Nidarholmen, nu Munkholmen ved Nidaros, om hvilket det er vist, at dets
Stiftelse allerede forsøgtes af Kong Knut den mægtige, men som dog ikke synes
at have haft nogen Fremme, saa at dets Oprettelse i vore Sagaer eenstemmigt
tillægges Magnus Barfods Stallare Sigurd Ullstreng, opfordret dertil i sin Sygdom
af Presten Jon Agmundssøn, der siden blev Biskop i Hole paa Island. Hvor
længe Sigurd Ullstreng levede, og hvad Tid han oprettede Klostret, nævnes
ingensteds, det heder kun at han opbyggede det og doterede det med sit Odelsgods2.
1 Om Sellø Kloster se Langes norske Klosterhistorie S. 537—544. Her oplyses (S. 540) hvorledes
Einar, Abbed i Sellø, i Aaret 1305 blev Abbed i Munkeliv; hans Eftermand i Sellø var Herning, der siden
(1326) ligeledes blev Abbed i Munkeliv, og efterfulgtes i Sellø Kloster af Erling, Broder i Munkeliv.
2 I den utrykte Jon Agmundssøns Saga staar udtrykkeligt: «Saaledes sige merkelige Mænd, at den
hellige Biskop Jon har tilsagt og befalet ham (Sigurd Ullstreng) i Skriftemaalet, at han af sit Gods skulde
oprejse et Svartmunkekloster (saaledes kaldtes nemlig hos os Benediktinerne) i Nidarholmen, og give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
