Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE FØRSTE KLOSTRE I NORGE 59
Han nævnes ikke efter Magnus’s Død, og man kunde deraf føie sig fristet til at
slutte, at han ikke længe overlevede ham; var han en Søn af den i Aaret 1030
dræbte Rut paa Viggen, maatte han ogsaa ved Magnus’s Død være en meget
gammel Mand: ja endog om han var hans Sønnesøn, maatte han da være en Mand
i sine modnere Aar. Klostrets Stiftelse kan vel saaledes omtrentligt sættes til
Tiden omkring 1105. Holmen blev ham foræret af Kong Magnus, i hvis Levetid
han altsaa har forberedt Sagen; Godset, han skjenkede dertil, maa, siden det var
hans Fædrenegods, først og fremst have bestaaet af Gaarden Viggen med
Tilbehør. Det indviedes til St. Benedikt, Munkevæsenets egentlige Ophavsmand i
hele det vestlige Europa, samt til St. Laurentius, og kaldes stundom
Benediktiner-, stundom Kluniacenser-Kloster. Til denne Orden hørte det aldeles
bestemt i senere Tider, og det er sandsynligt, at allerede Sigurd Ullstreng har
indrettet det saaledes: med Vished vides dog intet derom, og saa meget er sikkert,
at det Kloster, Kong Knut oprettede eller vilde oprette, var et
Benediktiner-Kloster. Det blev siden et af Norges rigeste og mere anseede Klostre1.
I Sigurds Tid stiftedes, som man maa antage, tvende rige og anseede
Nonneklostre, begge af Benediktiner-Ordenen, og begge i Viken, nemlig St. Mariæ
Nonne-kloster i Oslo, og Nonneklostret i Gimsø. I det mindste maa dette have været
Tilfældet med det sidst nævnte, der efter al Sandsynlighed var stiftet og doteret
af den forhen omtalte Dag Eilivssøn, Magnus Barfods Lendermand og
Krigs-kamerat, hvis egen Datter Baugeid i Aaret 1161 nævnes som Klostrets Abbedisse2,
og som selv ikke nævnes efter Magnus’s Død, hvorfor man maa formode, at hun
ej i mange Aar har overlevet ham. Det maa tillige ansees som temmelig vist,
at der efter 1130, Kong Sigurds Dødsaar, neppe stiftedes flere
Benediktiner-Klostre, thi Cistercienser-Klostrenes Tid var nu kommen3. Med Klostret i Gimsø
stod Oslo Nonnekloster i den nøjeste Forbindelse; man finder saaledes Abbedisser
i Gimsø, der havde været Nonner i Oslo, og heraf opstaar endog sterk
Formodning om at Klostret i Oslo var det ældste og meest anseede. Denne Formodning
bestyrkes derved, at Nonneklostret i Oslo, som det synes, lige fra sin Oprettelse
af, var i Besiddelse af Gaarden Aker med Patronatsretten til Akers Kirke og alle
dens prestelige Indtægter: en Overdragelse, der nærmest synes at maatte have
fundet Sted, da Biskoppen af Oslo tiltraadte sin Kathedral-Kirke, Hallvards-
dertil saa meget Gods, at Guds Tjenestemænd maatte kunne leve der vel og sømmeligt; det er bekjendt
for mange, at Sigurd Ullstreng har faaet Holmen til Foræring af Kong Magnus, og at han først af alle
har funderet bemeldte Kloster, samt dertil givet sit Fædrenegods (fööurleifö) og mange store Gaarde».
1 Om Holms Kloster se Langes Klosterhistorie S. 316—338. 2 Haakon Herdebreds Saga Cap. 15.
3 Se herom Langes Klosterhistorie S. 73 flg. Det første Cistercienser-Nonnekloster, Tart i Borgund,
siden Hovedkloster for alle Nonneklostre af denne Orden, stiftedes allerede 1120.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
