Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
r EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
Kirken1, og saaledes ej længer trængte til nogen ikke-kongelig Kirke til
Udførelsen af sine Funktioner. I Sagaerne nævnes Oslo Nonnekloster (Nonneseter i
Oslo) aller først i samme Aar, 1161, som Gimsø Kloster omtales2. Der har
saaledes vist heller ikke været lang Tid mellem deres Oprettelse. Nonneklostret i
Oslo stod paa det Strøg, der i ældre Tider, ligesom nu, kaldtes Leret, og da var
Stadens yderste bebyggede Punkt mod Nordvest; da Søen dengang naaede meget
længer op end nu, hvor saa meget Land er opdæmmet mellem begge Elve,
Akers-og Oslo-Elv, maa det søges omtrent ved Foden af den nu saakaldte Enerhoug3.
Gimsø Kloster, anlagt paa den af Skiens-Elvens Fosser omslyngede Gimsø,
omtrent lige over for Dag Eilivssøns Gaard Bratsberg, har sandsynligviis bidraget
meget til at den nuværende Kjøbstad Skien (Skiöan) rejste sig. Fra umindelige
Tider maa dette Sted, i en vel bebygget Egn, hvor den Elv, der samler alle de
store thelemarkske Vasdrag, bliver sejlbar lige til Havet, have været det
naturlige Skibsstade med Naust og øvrigt Tilbehør for Størstedelen af Grenlands
og Thelemarkens Befolkning, have været Fjordens vigtigste Handels- og
Markeds-Plads, uden dog at kaldes nogen By; som saadan nævnes Stedet udtrykkeligt
først et Par Aarhundreder efter Klosterets Oprettelse4.
Men Sigurds vigtigste Handling til Kirkens Bedste, var Indførelsen af Tiende,
hvilken han under Ed havde lovet i Jerusalem, da han modtog hiin Spaan af det
hellige Kors. Hvorledes en saa betydelig og i Folkets frie Ejendomsret indgribende
Afgift kunde blive vedtagen af det, siges ingensteds; vi erfare kun, at Sigurd fik
den vedtagen, og at Biskoppen i Nidaros, Adalberts Eftermand, ved Navn Simon,
herved maa have været ham behjelpelig: der findes nemlig en enkelt staaende
Optegnelse, der udtrykkeligt nævner Simon som den første, der indførte Tiende
i Norge5. Man maa antage, at Tienden paa denne Tid ansaaes for en saa væsentlig
Indretning i ethvert christeligt Kirkesamfund, at heller ikke Nordmændene troede
1 Altsaa mellem 1115 og 1120.
2 Nemlig hvor Slaget mellem Kong Inge og Haakon Herdebred omtales, Haakon Herdebreds Saga
Cap. 18, Snorre Cap. 18, se nedenfor. Her nævnes Nonneseter som Byens yderste Punkt mod Nord,
Trelleborg som det yderste mod Syd. Dog staar der ikke, at Nonneseter laa ved Søen.
3 Se Langes Klosterhistorie S. 653 flg.
* Skien nævnes, uden at man dog kan se, hvor vidt det var en By, aller først ved 1184 i Sverres
Saga Cap. 91; dog seer man heraf, at Heklungerne havde bragt med sig fra Sogn til Skien en Mængde
af de haarde Brynestene (Hardsteine) fra Eidsborg langt oppe i Thelemarken, der endnu udføres i betydelig
Mængde over Skien. Altsaa var den dog da Udskibningssted. Den nævnes ikke, hvor Gregorius
Dags-søns Begravelse 1161 omtales, uagtet der dog var god Lejlighed dertil, lige saa lidet i Inges Saga Cap.
26, Snorre Cap. 29, i Anledning af Kong Eysteins Tog for at fange Gregorius. Altsaa har Stedet maaskee
da endnu ej været en By. De ældste Privilegier for Skien, som kjendes, ere af 1358, men da omtales
Byen allerede som længe bestaaende. Den nævnes som Sysselmands-Residens allerede paa Haakon
Haa-konssøns Tid, se Haakon Haakonssøns Saga Cap. 283.
5 Nemlig den ældste af de forhaandenværende Bisperækker, se Norsk Tidsskrift V. S. 42.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
