- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
61

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TIENDE 61

at kunne unddrage sig den, uden derved at paadrage sig Mistanke om Lunkenhed
i Troen, og Mangel paa Omsorg for deres aandelige Vel1. Dette synes ogsaa at
fremgaa af hvad der fortælles om Tiende-Afgiftens Vedtagelse paa Island, der
allerede, som vi have nævnt, havde fundet Sted et Snees Aar tidligere ved Biskop
Gissurs Bestræbelser, og hvoraf vel Nordmændene nærmest hentede deres
Exempel. Her, heder det, overlagde Biskop Gissur, den lærde Sæmund Prest i Odda,
og den kloge Lovsigemand, Markus Skeggessøn, med hinanden og søgte med
Høvdingernes Bistand at drive det dertil, at Tiende-Afgiften vedtoges som Lov,
saaledes at Enhver ydede aarlig Tiende af sit Gods og al sin lovlige Indtægt,
ligesom det var Skik i andre Lande, hvor christne Folk bo; og ved deres Raad
og kloge Overtalelser kom det virkelig dertil, at man vedtog at give Tiende, der
siden skulde deles i fire Dele, af hvilke Biskoppen skulde have een, Kirkerne een,
Presterne een, og de Fattige een2. Paa samme Maade og af samme Grund er vel
ogsaa Tienden bleven vedtagen i Norge, maaskee samtidigt med Biskopsstolenes
Oprettelse. Gammel Vedtægt, heder det i en senere kongelig Retterbod om Tiende
og andre kirkelige Afgifter, og guddommelige Forskrifter paabyde, ligesom og
hellige Mænds Bestemmelser, saavel deres, der levede i Verdens første Tider,
som deres, der kom efter dem, bevidne, at enhver christen Mand bør med Rette
yde Tiende af al den retmæssige Indtægt, Gud forunder Mennesket i denne Verden,
for at han dermed kan tilkjøbe sig den tiende Deel i Himmeriget hvortil
Mennesket fra først af var skabt, men hvorfra det siden blev jaget ved Djævelens
Forførelser; og er den lykkelig, som gjør det med god Vilje, men den ulykkelig,
der forsømmer det3. Vi erfare, hvorledes ikke mange Ti-Aar senere, da
Erke-biskopsstolens Oprettelse forberededes i Norge, tolv af de viseste Mænd fra hver
Biskopsstol i Norge tilligemed Biskopperne og Kardinal Nikolas vedtoge i det
mindste en Bestemmelse om Gaver, som Kardinalen ønskede indførte4; sandsynlig
-viis have de paa den Maade vedtaget alle de øvrige Foranstaltninger, han bragte
istand, og sandsynligviis har vel ogsaa Kong Sigurd baaret sig ad paa samme
Maade for at faa Tienden vedtagen. Fremgangsmaaden ved Tiende-Beregningen
foreskreves paa Island saaledes: Hver Høst skulde der holdes Møde i enhver
Repp (Heredsafdeling) for at bestemme Tiende; her maatte enhver tiendepligtig
Mand møde enten personlig eller ved Fuldmægtig, og under Ed angive saavel sin
Formue som sin Indtægt. Fem Mænd skulde udvælges til at beregne og skifte

1 Tienden, allerede grundlagt i de mosaiske Love, blev saa tidligt, som paa Kirkemødet i Måcon
585 erklæret for en Kirken tilkommende Rettighed. I England var den allerede indført af de angliske
Konger.

2 Hungrvaka Cap. 6. 3 Norges gamle Love I. S. 459.

4 Norges gamle Love I. S. 447.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free