Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
r EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
Tienden1. Stort anderledes kan man neppe heller have baaret sig ad i Norge,
i det mindste i Førstningen, indtil den tiltagende Mængde af Erhvervsgrene gjorde
Beregningen mere indviklet. Det faldt af sig selv, at Tienden fornemmelig ydedes
in natura, navnlig var dette Tilfældet med den aarlige Korn- og Fisketiende;
derimod blev Tienden af andre Erhvervsgrene, ligesom paa Island, erlagt i Penge
eller Penges Værd; det samme maatte være Tilfældet med Hovedtienden2. For
Vrangvillighed i at yde Tiende sattes haard Straf; i Gulathingslagen straffedes
den tredie Aar med Forbrydelse af Gods til Biskoppen, i Frostathings- og
Eid-sivathingslagen fjerde Aar med Forbrydelse af baade Fred og Gods. Imidlertid
lykkedes det, som man seer, ikke overalt i Norge at faa Tiende-Afgiften ordnet
paa denne Maade. I Thelemarken blev den aarlige Indtægts-Tiende aldrig
indført, sandsynligviis fordi Indbyggerne ej vilde underkaste sig den, men i dens
Sted vedtoges den saakaldte Hoved-Tiende, der ydedes eengang for alle, af enhver
der første Gang gjorde sit Bryllup, og bestod i den tiende Deel af Alt hvad han
da ejede3. Denne Indretning, som sidenefter stedse har bestaaet i Thelemarken,
gav i senere Aarhundreder Anledning til at denne Deel af Grønafylket, hvor kun
de sædvanlige Skatter, ingen regelmæssig Tiende, svaredes, kaldtes Skatlandet,
medens derimod den øvrige Deel, eller Grenland, Havund og Vestmare, kaldtes
Tiendetaget.
Tienden deeltes, som det allerede ovenfor er nævnt, saavel i Norge som paa
Island i fire lige store Dele, mellem Biskoppen, Presten, Kirken og de Fattige.
Dette var noget anderledes end i Sverige, hvor Presten først tog en Trediedeel,
og de øvrige to Trediedele skiftedes ligt mellem Biskoppen, Kirken og de Fattige4.
Tienden maa have medført en overordentlig Forandring i Gejstlighedens Stilling.
Fra Afhængighed og sandsynligviis Fattigdom kom den nu med et til
Selvstændighed og Velstand. Hvis den nu, som i Størstedelen af det øvrige okcidentale
1 Biskop Gissurs Statut.
2 Ældre Frostathingslov Cap. 19: «Til Skreid-Tiende skal man gaa til Hjell, og ved Korn-Tiende
til Lade», dog tilföjes der, «naar han der udsælger af hvert Slags». Eidsivalagen siger udtrykkelig Cap.
32, at Tienden skal udredes paa Ageren, Biskop Gissurs Statut nævner derimod Ækvivalents Beregning.
I Gulathingslagen findes ingen udtrykkelig Bestemmelse.
3 I den ældre Vikske Christenret, Cap. 11, lyde Udtrykkene som om enhver var pligtig at udrede
saadan Hovedtiende og Indtægts (åvaxtar) Tiende; men Meningen er aabenbart, at Bestemmelsen om
Hoved-tiende skulde gjelde lige saa fuldt for de Distrikter, hvor den anvendtes, som Bestemmelsen om
Ind-tægtstiende for de øvrige. Og nu var Ho ved tiende-Distriktet kun Thelemarken, hvorfor Hovedtiende
heller ikke antydes i de øvrige Christenretter. Hovedtienden bestemmes endnu i en Forordning af Christian
IV til 1/10 af hvad Bonden ejer; i den senere Tid er den svunden betydeligt ind. Se Willes Beskrivelse
over Silegjord S. 284.
4 Se Østgøtalov Christenbolk Cap. 9, jvfr. Vestgøtalov Kirkebalk Cap. 17. I England deeltes Tienden
i tre Dele, mellem Kirken, Gejstligheden og de Fattige, se Ædhelreds Love IX. 6. Her skulde ogsaa
Korntiende erlægges paa Ageren for hver tiende Kornmark, som Ploven gjennemskar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
