Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s
74 r EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
ophørt. Og vist er det, at fra den Tid af begyndte Fejder og Uroligheder at herske
paa Island i større Maalestok end forhen, saa at det udmattede Folk efter
halvandet Aarhundredes Forløb ikke fandt sin Frelse uden ved at underkaste sig
Norges Konge.
60. Misligt Forhold mellem Sigurd og Eystein. Søgsmaalet mod
Sigurd Eanessøn. Kong Olafs Død.
Da Kong Sigurd Jorsalafarer opholdt sig i Constantinopel, skal en Viismand
have spaaet, at det vilde gaa med hans Kongedømme saaledes som Løvens Krop
er beskaffen, svær fortil, men mindre bagtil, nemlig at det i Førstningen vilde
være mere glimrende end siden1. Dette gik ogsaa i Opfyldelse, thi efter som Aarene
gik, begyndte Sigurd at udvikle flere og flere Uelskværdigheder. Han viste sig
ikke sjelden overmodig, voldsom og hevngjerrig, lod sig aldeles henrive af sine
Lidenskaber, og havde derhos et ikke ringe Hang til Usædelighed. Alle disse
Mangler traadte sterkest frem i hans senere Aar, hvor ogsaa ikke sjelden Vanvid
stødte til. Maaskee var det først da, skjønt det ikke udtrykkeligt angives til hvilken
Tid, at han engang, da han var til Vejtsle paa Oplandene, og tog Bad, troede at
føie en Fisk løbe om i Badekarret, og fik en saa pludselig Skræk, at han brød ud
i vild Latter, og teede sig en Stund ganske som vanvittig2. Slige Anstød kom
siden ofte over ham. Imidlertid viste han i sine lyse Mellemrum megen Dygtighed,
og var stedse meget æret og afholdt af sine Omgivelser. Med sin Broder Eystein
stod han ikke paa nogen synderlig god Fod. Selv stolt og herskesyg, ærgrede
han sig over den store Yndest og Anseelse, som Eystein nød. Han betragtede
ham som en Hjemfødning, der hverken havde seet sig om i Verden for at lære
Folkeskik, eller udmerket sig blandt Fremmede; og han saa med Foragt ned paa
Eysteins fredelige Færd; isærdeleshed lod han haant om hans Lovkyndighed og
Syslen med Rettergangen, hvilket han kaldte Lovtrækkeri.
Den alvorligste Trætte, som opstod mellem dem, og som paa et hængende Haar
havde bragt dem i aabenbar Fejde med hinanden, rejste sig af Sigurds
Usædelighed. Da flere af Landets fornemste Mænd vare indviklede deri, og de Forhandlinger,
som deraf rejste sig, give et ypperligt Indblik i Rets- og Samfundsforholdene
paa hiin Tid, ville vi her meddele Beretningen derom i dens Heelhed, saadan som
den findes i de udførligere Kongesagaer.
1 Morkinskinna fol. 26 a; Fornm. Sögur S. 29. Løven kaldes her «hit üarga dyr».
2 Sigurds Saga Cap. 37, Snorre Cap. 25. Begivenheden fortælles blandt de senere Tildragelser i Sigurds
Liv, men dog heller ikke saaledes, at der jo kan være sigtet til en tidligere Hændelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
