Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONG SIGURDS USTYRLIGHED OG UENIGHED MED KONG EYSTEIN 75
Kong Sigurd var engang om Høsten eller Vintren 1113 til Vejtsle inde i
Throndhjem paa Mæren. Blandt de anseede Mænd, som dengang befandt sig hos ham
var ogsaa Lendermanden Sigurd Ranessøn fra Steig paa Haalogaland, en af de
tre opofrende og troe Mænd, der aller sidst skiltes fra Kong Magnus paa den blodige
Valplads i Irland, og som havde fulgt ham paa alle hans Tog. Magnus havde
derfor strax efter den svenske Krig givet ham sin Halvsyster SJcjaldvar, Brynjulf
Ulvaldes Datter, til Egte, og forlenet ham med Finnefærden og Finnekjøbet.
Ogsaa Skjaldvar var tilstede, saa vel som Sigurd Ranessøns Syster, den smukke
Sigrid, og hendes Mand, Lendermanden Ivar af Fl jod i Stjordølafylke1. Kong
Sigurd sad en Aften ved Drikkebordet, og var meget munter. Han holdt en
Guldring i Haanden, og sagde: «her er en Ring baade stor og af godt Guld; den skal
den Mand faa, som vil paatage sig en Sendefærd, der nu ligger mig meget paa
Hjerte». Ingen svarede. Da vedblev Kongen: «Dette siger jeg ikke til mine Mænd,
men til Lendermændene, dog undtager jeg min Svoger Sigurd, hvilken jeg ej kan
undvære i Landet». Da sagde Ivar af Fljod: «det kan nu ikke regnes mig til
Ubeskedenhed at svare, siden jeg er den eneste Lendermand foruden Sigurd Ranessøn,
som er tilstede her. Jeg tilbyder mig at drage hvorhen du, Konge, bestemmer».
Kongen svarede: «alle og enhver vide, at min Fader havde underkastet sig en
betydelig Strækning af Irland2, hvoraf vi dog ingen Fordeel have haft, siden han
døde. Nu ønsker jeg, at du drager derhen for at fordre Skat og Skadebod af
Indbyggerne eller, hvis de negte at betale, true dem med at jeg vil hjemsøge dem
med en Hær; jeg vil at du strax rejser ud til Nidaros for at gjøre dig rejsefærdig:
jeg skal skaffe dig Skib, Folk og Penge, saa meget som du selv forlanger». Ivar
svarede: «Intet kunde komme mig mere uventet end dette». Imidlertid tog han
strax et Langskib, og drog ud til Byen, gjorde sig rejsefærdig, sejlede afsted og
kom endnu samme Høst til Orknøerne, hvor han tilbragte Vintren.
Den samme Aften, da Ivar havde forladt Gjestebudsgaarden, var Kongen
overhaands lystig, og blev siddende ved Drikkebordet til seent paa Kvelden.
Sigurd Ranessøn, der plejede at blive tidligt søvnig, bad om Tilladelse til at gaa
til Sængs; Kongen bad ham gjøre som han vilde, men du Skjaldvar, sagde han,
skal blive her og drikke med mig. Med Skjaldvar blev ogsaa hendes Svigerinde
siddende. Det varede til langt ud paa Natten; den ene efter den anden forlod
Drikkestuen for at gaa til Sængs, og omsider, da Fruerne Skjaldvar og Sigrid fik
Tilladelse til at gaa, lod Kongen dem følge, Skjaldvar til hendes Mands, Sigurds,
1 Om Skjaldvar, se ovf. B. V. S. 413. Sigurd Ranessøn og hans Broder Ulf Ranessøn ere oftere nævnte.
Fljod, hvorefter Ivar benævnes, kaldes nu Flø, i Skatvid Sogn.
2 Paa Ulster, tilføjer Morkinskinna; hvorledes dette skal forstaaes, er ovenfor viist B. V. S. 495.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
