Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S ØGSMAALET MOD SIGURD RANESSØN
77
var det ikke. Kongerne traf sammen i Nidaros, og havde ikke været der længe,
førend Kong Sigurd lod blæse til Bymøde, og beskyldte paa dette Møde Sigurd
Ranessøn for at have oppebaaret Kongernes Gods og af Begjærlighed slaaet
Finneskatten under sig mod de rette Ejeres Vilje. Saaledes at forgribe sig paa Kongens
Gods fortjente, sagde han, en passelig Refselse, og fordrede en retfærdig Dom
afsagt derover. Sigurd Ranessøn besvarede Kongens Tale saaledes: «Det er
bekjendt, at Kong Magnus Barfod drog med sin Hær til Gautland, herjede der
vidt og bredt og gjorde et stort Bytte. Siden lod han sine Mænd, Sigurd Ullstreng
og mange andre Høvdinger, blive tilbage paa Kvaldensø, medens han selv med
en Deel af Hæren sad paa et andet Sted. Jeg var med paa dette Tog, og kunde
bringe ham tilforladelig Efterretning om at Kong Inge Steenkilssøn kom imod
ham med en overlegen Hær, og at det ikke var raadeligt at blive der længere1.
Kongen kaldte det et sandt Vensstykke, at jeg havde varskuet ham herom, brød
strax op og drog til Viken; men Sigurd Ullstreng og alle de, der vare hos ham,
bleve fangne. Magnus betragtede mig da som sin Redningsmand, gav mig sin
Syster Skjaldvar til Egte, og overdrog mig Finnefærden og Retten til at handle med
Finnerne saa længe han og hans Sønner vare Konger i Norge, paa det Vilkaar at jeg
hvert Aar skulde udrede til Kongen 60 Mark vejede, men selv beholde det
overskydende. Min Adkomst til denne Herlighed tykkes mig derfor god, da han selv
forlenede mig med Finnefærden, hvorpaa jeg her har Vidner. Men hvad jeg har
talt til eder i Hidsighed og ikke saa ærbødigt, som det sømmede sig, vil jeg ganske
overlade til eders Kjendelse». Sigurd svarede at han ej vilde modtage dette Tilbud,
men holdt paa med Underslæbs-Sagen. Da sagde Kong Eystein: «denne Sag,
Broder, som I her har anlagt mod Sigurd Ranessøn, er ej af den Beskaffenhed,
at den kan søges paa Kjøbstadsmøde, thi den hører under Landsloven, ej under
Bjarkø-Retten; I veed, Broder, at Bjarkø-Retten intet har med en Sag som denne
at skaffe». «Vil I, Kong Eystein», sagde Sigurd, «forsvare denne Sag, der ikke
mindre angaar eder end os, da skal jeg nok vide at tage mine Forholdsregler
derefter». Han stevnte nu Sagen med 1/2 Maaneds Varsel nord til Kevlø2, paa
Haaloga-land, bad Sigurd Ranessøn der at forsvare sin Sag, og forlod derpaa Mødet med sit
1 Rygtet om Inges Nærmelse maa dog være overdrevet, da han først senere samlede en Hær og kom
til Kvaldensø, se ovf. B. V. S. 479.
2 Saaledes Morkinskinna. I Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 29 staar «Kepsesø». Beliggenheden af denne
0, hvor der, som man seer, holdtes et Hereds- eller Fjerdings-Thing, er endnu ikke udfunden; man er ikke
engang vis paa, hvilken Navnform er den rette. Hvis «Kepses-Ø» er den rette Form, kunde man maaskee,
som enkelte have gjort, tænke paa Kofsø i Senjen; dog skulde man snarere formode at Stedet er at søge
sydligere, i Nærheden af Steig. Det kommer her ellers meget an paa, om Haalogalands Inddeling i to
sydlige Halvfylker og et nordligt Fylke, Throndenes-Fylke, allerede paa denne Tid havde fundet Sted; dette
er dog neppe sandsynligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
