Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 r EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
Følge. Efter Kong Eysteins Raad tog Sigurd Ranessøn Vidner paa, at Sagen
var lovligen af viist for Kong Sigurd paa Mødet; siden drog han, ligeledes efter
Kong Eysteins Raad, nord til sin Gaard Steig for her i sin Hjemstavn at samle
saa mange Folk om sig, som han kunde, og bringe dem med paa Thinget. Han
kom blandt andre Steder ogsaa nord til Bjarkø, og bad Vidkunn Jonssøn, om
Bistand. Vidkunn, Sigurds gamle Krigskamerat, sagde at han gjerne vilde være
hans Ven, men at denne Sag nu syntes at være mellem Kongerne selv, og at han
som Kong Sigurds Lendermand maatte følge ham. Kort efter sendte Kong Sigurd
Bud til Vidkunn, at han skulde komme til ham med al den Styrke, han kunde
skaffe. Vidkunn gjorde saa. Kong Sigurd og hans Skare kom først til Thinget.
Deres Antal var meget stort. Da Kong Eystein drog nordefter, kom Sigurd
Ranessøn imod ham med en stor Flok. Da de nærmede sig Øen, sagde Kong Eystein:
«nu skulle vi ordne vor Hær paa den drabeligste Maade. Saasnart Skibene lægge
ind til Bryggen, skulle alle Mand gaa op med Skjolde og Vaaben, i sluttet Fylking,
og kun faa skulle blive tilbage for at passe paa Skibene. Jeg formoder at mangen
Bondekarl blandt dem, der allerede ere der i Forvejen med Kong Sigurd, vil finde
dette usædvanligt, og sandsynligviis ville mange løbe fra Thinget for at gabe
paa os: lad os da gaa saa hurtigt som muligt til Thinget og indvikle deres Skare
i vor Flok; da vil vort Antal synes størst». De bare sig saaledes ad; en Mængde
Folk strømmede til for at see paa dem, men kun faa bleve tilbage paa Thinget
hos Kong Sigurd foruden dennes egne og Vidkunns Mænd. Da Kong Sigurd saa,
at Thingalmuen strømmede bort, sagde han: «det er dog sandt at alle ville være
der, hvor Sigurd Ranessøn er». «Nej, Herre», svarede Vidkunn, «dette er kun et
Kneb af Kong Eystein, thi han veed at Folket hos os paa Haalogaland er meget
tilbøjeligt til at glo efter alt, hvad der synes underligt». Kong Sigurd foredrog
nu sin Sag, gjentager sin forrige Beskyldning mod Sigurd Ranessøn, og forlanger
Dom efter Lov og Ret. Sigurd Ranessøn svarede som før, og gjorde det samme
Tilbud. Kongen afslog at modtage Tilbudet og vilde fremdeles kun lade Loven
have sin Gang. Sigurd Ranessøn sagde: «for vort Svogerskabs Skyld og vort lange
Venskab og det meget Gode, jeg har viist Dig, lad denne Sag fare; thi heraf vil I
kun have Ære; lad ikke onde og avindsyge Mænd sætte Splid mellem os, thi jeg
har virkelig ikke gjort mig større Fordeel af Finneskatten, end der tilkommer
mig». «Jeg havde ikke ventet», var Kong Sigurds Svar, «at du vilde lønne mig
for et stort Len med at tilegne dig hvad mit er, og tage mere deraf, end du har
Ret til». «Man har ikke sagt eder sandt», svarede Sigurd; «jeg beholder ikke mere
deraf end det var mig tilladt». «Det nytter dig ikke paa denne Viis», var Kongens
Svar. Da stod Kong Eystein op og sagde: «Det er ikke uden Vanskelighed for mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
