Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S ØGSMAALET MOD SIGURD RANESSØN
79
at tale i denne Sag og sige Kong Sigurd imod; dog er der stor Forskjel paa at
tage sig af en retfærdig Sag, og alene at gjøre Kong Sigurd Modstand. Vi have
begge lige megen Part i denne Sag, og for den Nøds Skyld, hvori Sigurd Ranessøn
er stedt, og vort Svogerskab, vil jeg dog endnu indlægge et Par Ord til hans
Bedste. Han erklærer sig, min Broder, uskyldig i denne Sag, og beder eder mindes
eders lange Venskab». Kong Sigurd sagde at det passede sig bedst for Landets
Styrer at lade saadanne Forbrydelser straffes efter Loven. Kong Eystein svarede:
«Vil du opretholde Lovene og den rette Landsstyrelse, da er det bedst at han
nyder sine Vidner; og er I virkelig bestemt paa at lade Loven have sin Gang,
da maa I see til at iagttage Lov og Ret, saa at det kan befindes, at I taler
Sandheds og Retfærdigheds Ord». Kong Sigurd sagde: «dette Thing have jo
Landboerne indrettet, og du sagde i Kjøbstaden, at nærværende Sag skulde søges til
Thinge». «Dette Thing», svarede Kong Eystein, «have lovkyndige Mænd og Bønder
indstiftet mellem sig for gjensidigt at nyde lovlig Ret, men da nærværende Sag
er anlagt mod en Lendermand, tilkommer det ham at sagsøges paa Fylkes-Thinget,
nemlig Throndenes-Thing». Sagen blev nu ransaget efter Lovene, og de
lovkyndige Mænd fandt, at Kong Eystein havde Lovens Ord for sig. Da stevnede
Kong Sigurd Thing paa Throndenes med l/2 Maaneds Varsel, og bad Sigurd
Ranessøn der at svare for sig, gik saa ombord med sine Folk, og drog bort. Kong
Eystein og Sigurd Ranessøn toge nu, som forhen, men i al Stilhed, Vidner paa
at Sagen ogsaa var afviist paa Kevlø-Thing.
Nu stevnede Kong Sigurd alle Lendermænd til sig med deres Huuskarle,
op-nævnte af hvert Fylke endeel Bønder, endog fra de sydligere Egne1, for at drive
paa Sagen med al Kraft, og gjøre Sigurd Ranessøn utlæg i hans egen Hjemstavn.
Han indstevnede alle Haaleyger og Naumdøler til Thinget. Ogsaa Kong Eystein
indfandt sig meget mandsterk. Han sagde til sine Mænd, at de skulde fare frem
med megen Bram, sætte Skjold ved Skjold langs Stavnene, holde sine Vaaben i
Beredskab, og ile skyndsomt op paa Land, saasnart de lagde til, for saaledes at
vise sig rede til at binde an med Kong Sigurd, om det skulde behøves. Kong
Sigurd kom nu, som forrige Gang, først. Da Eystein nærmede sig Thinget, spurgte
han Sigurd Ranessøn: «hvad Tilbud vil du gjøre, eller hvad Svar vil du i Dag
give for dig paa Thinget?» «Jeg har», svarede Sigurd, «kun eder at holde mig til
om Raad og Hjelp». «Saa kom da hid, om du vil have min Bistand», sagde
Eystein, «og overdrag mig med Haandsal og Vidner hele din Sag til Forsvar mod
1 Det kan dog ikke have været langt søndenfra, siden man kim havde 14 Dage at løbe paa. Det maa
alene have været fra de nærmeste Egne af Thrøndelagen. Naar det strax efter heder at Kongen foruden
Haaleyger indstevnede Naumdøler, maa dette alene ansees for en Uregelmæssighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
