Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
r EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
Kong Sigurd; da kunne vi sige at Sagen gjelder mig, og det passer sig ogsaa bedst
at vi Brødre see hinanden under Øjnene, og prøve hvo af os der er lovkyndigst».
Sigurd gjorde som Eystein sagde, og denne gik nu hen paa Thinget med sin
Flok. Kong Sigurd fremførte Sagen mod Sigurd Ranessøn med lige saa stor
Heftighed som forrige Gang, om ikke større. Kong Eystein svarede strax saaledes:
«Det er bekjendt, hvilket Tilbud Sigurd Ranessøn har gjort Kong Sigurd; han
anseer sig angerløs, thi han tilbød Kong Sigurd alene at afgjøre Sage a. Men
saasom han har Vidner paa, at Kong Magnus gav ham Finnefærden paa de
Betingelser, som hidtil have gjeldt, og erklærede at Forleningen ogsaa skulde vare
i hans Sønners Levetid, da ville vi nu som før, at han skal føre sine Vidner og
nyde Lov og Ret i et og alt, men kun bøde for, hvad han ej kan fralægge sig
med Vidner. Og siden nu Kong Sigurd ikke vil høre om andet, end at prøve
Lovens Gang for at fælde Sigurd, kommer det atter an paa, om han finder sig
i at man forsvarer sig efter Loven». «Du viser megen Iver i denne Sag», svarede
Sigurd, «men om det end skulde koste mig større Anstrengelse at faa Sagen dreven
igjennem, end jeg ventede, skal jeg dog holde ved, og see til at faa ham fældt
her i hans Frænders Kreds». «Faa Ting, min Broder», sagde Eystein, «er det,
som I ej faar drevet igjennem, naar I lægger Vind derpaa, saa mange og store
Bedrifter som I har udført; her ere jo kun faa Mænd og Smaafolk til at staa
imod». Kong Sigurd svarede, at han visselig vilde lade Sagen komme til
Afgjørelse, nemlig hvor vidt Kong Magnus kunde give nogen Forlening paa
længere Tid, end han selv var Konge; «skorter der noget i, at Lovene iagttages, da er»,
sagde han, «Skylden Kong Eysteins, thi nu er Sagen stedet til det Thing, hvor
Kong Eystein selv sagde at den skulde komme til lovlig Paadømmelse». «Visselig»,
svarede Eystein, «har jeg sagt at I paa Throndenes Thing havde at søge Sigurd
Ranessøn i denne Sag, men nu har den faaet et andet Udseende: nu er det
Kongerne selv, som tviste med hinanden, og dette kan alene skee paa et af de tre
store Lagthing, Frostathing, Gulathing eller Eidsivathing1. Dette Søgsmaal er
opstaaet i Frostathing, og bør derfor ogsaa der afgjøres, naar Loven skal nyde
Fremme. Jeg har nemlig nu paataget mig hele denne Sag i Sigurd Ranessøns
Sted, og derfor er det os to, Kongerne selv, som have med hinanden at bestille».
Kong Sigurd sagde: «Skjønt du nu har paataget dig denne Sag, og derved viser
dig som min Modstander, lader jeg den dog ingenlunde derfor falde». Han stevnede
den da til Frostathing, og gik derpaa bort. Eystein tog fremdeles, og i Stilhed,
Vidner paa at Søgsmaalet var spildt for Kong Sigurd. Men det var nu heldet
1 Disse Ord ere merkelige, thi de vise, som allerede ovenfor berørt, at der paa den Tid ej var Tale
om mere end tre Thingforeninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
