Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
r EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
Saaledes endtes denne Strid, der kunde have haft saa farlige Følger, til alles
Tilfredshed, ved Sigurd Ranessøns ædelmodige Føjelighed. Men mellem Sigurd
og Eystein var der fra den Tid af ikke saa godt Forhold som før, skjønt det dog
ej kom til Krig1. Et Beviis paa den Skinsyge, som Sigurd nærede mod Eystein,
og som end mere opflammedes ved Eysteins Optræden mod ham til Fordeel for
Sigurd Ranessøn, havde man netop under disse Stridigheder, da Sigurd, efter at
have seet sit Søgsmaal to Gange afviist, tilbragte Vintren (1114—1115) i
Kongehelle, beskjeftiget, som det nedenfor skal vises, med alskens Bygnings-Arbejder,
og ventende paa næste Frostathing, for at faa Sigurd Ranessøn fældet. Eystein
havde, som ovenfor nævnt, tilbragt den foregaaende Vinter (1113—1114) paa
Østlandet, fornemmeligt i Sarpsborg. En mægtig Bonde, ved Navn Olaf i Dal,
der boede paa den nær liggende Gaard Dal i Aamurd (omtrent det nuværende
Borge Sogn) havde samme Vinter opholdt sig længe i Byen med sin smukke,
forstandige og meget underholdende Datter Borghild. Eystein havde fundet meget
Behag i hendes Selskab, hun havde haft lange Samtaler med ham, og dette
Forhold gav Anledning til megen og mange Slags Snak. Dette kom Borghild for
Øre, og hun ærgrede sig saaledes derover, at hun besluttede at fralægge sig alle
Beskyldninger ved Jernbyrd. Akten foregik i Sarpsborg den følgende Vinter,
medens Kong Sigurd var i Kongehelle. Hun fastede, som foreskrevet, bar Jernet,
og bestod Prøven godt. Men aldrig saa snart fik Sigurd dette at høre, førend
han steg til Hest og red afsted i en saa rasende Fart, at han tilbagelagde de to
stive Dagsrejser mellem Kongehelle og Aamurd paa en eneste Dag. Han kom om
Natten til Dal, og bortførte Borghild som sin Frille. Dette kan alene have været
for at trodse og fornærme Kong Eystein, paa hvem han var saa opbragt. Han
havde med Borghild en Søn, Magnus, der sattes til Opfostring hos Vidkunn Jonssøn
paa Haalogaland2.
1 Beretningen herom findes fuldstændigt i Hrokkinskinna og Hryggjarstykke, Sigurd Jorsalafarers
Saga Cap. 27—36. Den findes og, skjønt ikke fuldt saa omstændelig, i Morkinskinna, fol. 28, 29. Hos
Snorre findes den Cap. 21, men højst ufuldstændigt og forvirret. Aarsagen til Kong Sigurds Vrede mod
Sigurd Ranessøn nævnes her ej, og i Stedet for Mødet i Nidaros og de trende Thing, Kebløs-,
Throndenes-og Frosta-Thing, nævnes et Møde i Bergen, Gulathing, et Thing paa Rafnista i Naumdølafylke (der dog
siges at ligge i Haalogaland) og 8 Fylkers Ørething i Nidaros. Heller ikke nævnes Kong Olaf, derimod
tilgiver Kongen Sigurd Ranessøn paa Biskop Magnes og Dronning Malmfrids Forbøn, hvorved
Begivenheden rykkes alt for langt ned.
2 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 22, Snorre Cap. 23. Tidsregningen for alt dette lader sig bestemme
ved at tage Kong Olafs Død (Decbr. 1115) til Udgangspunkt, og sammenholde Beretningerne om
Søgs-maalet og om Kongesønnen Magnus’s Fødsel. Olaf døde, heder det, lidt efter at Kong Sigurd havde taget
Sigurd Ranessøn til Naade; dette skede altsaa om Sommeren 1115. Den foregaaende Sommer (1114) var
Søgsmaalet blevet afviist paa Throndenes Thing; den mellemliggende Vinter (1114—15) havde Eystein
tilbragt i Throndhjem (Cap. 33), og Vintren forud (1113—14) havde han været paa Østlandet. Nu heder
det derimod i Beretningen om Sigurd og Borghild, at efterat Eystein havde tilbragt en Vinter paa Østlandet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
