Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGESØNNEN MAGNUS’ S FØDSEL. NYT SKIFTE AF RIGET 89
Endnu i samme Aar, da Søgsmaalet mod Sigurd Ranessøn blev bilagt1, blev
Kong Olaf syg, og døde, den 22de December 1115, kun 15 Aar gammel. Kong
Sigurd skal nogen Tid forud have haft en Drøm, som Eystein udtydede for ham
saaledes, at Olaf skulde dø først af dem, og finde en god Modtagelse i Himmerige,
derpaa skulde han selv, Eystein, følge efter, og blivs mindre venligt modtagen,
og endelig Sigurd, der skulde leve længst, efter at have gjennemgaaet haarde
Tilskikkelser. Beretningen maa staa ved sit Værd; Drømmen selv har vel meget
Præg af at være sammensat efter de Begivenheder, hvorom den skulde varsle2.
Kong Olaf beskrives som høj af Væxt og smuk, munter, omgængelig og
vennesæl. Hans Lig blev begravet ved Christkirken, og hans Død blev meget begrædt3.
61. Eysteins og Sigurds Fælles-Regjering.
Brødrene Eystein og Sigurd skiftede nu, som det heder, atter Riget imellem
sig i to Dele, saaledes at Sigurd fik den østre, Eystein den nordre Deel4. Det
siges ogsaa at Eystein oftest sad i Nidaros, ligesom vi hyppigst finde Sigurd i
Viken. Grændsen mellem begges Besiddelser synes at have været den samme,
som senere mellem Oslos og Hamars Biskopsdømmer paa Oplandene, og mellem
Bergens og Nidaros’s Biskopsdømmer ved Kysten, saaledes at Eystein foruden
hele Frostathingslagen tilligemed Jemteland og Herjedalen ogsaa havde
Søndmøre samt den nordlige Deel af Oplandene, (nemlig Gudbrandsdalene,
Østerdalene, Hedemarken, Hadafylke, den øvre Deel af Grenafylke, og hele
Rauma-fylke), tilligemed Viken5. Det er imidlertid fremdeles et stort Spørgsmaal, om ikke
især i Sarpsborg, medens Sigurd var nordenfjelds, begav han sig nordefter om Sommeren, hvorimod Sigurd
den følgende Vinter opholdt sig i Kongehelle. Da der nu herved temmelig tydeligt gives at forstaa, at
Eystein kim tilbragte hiin ene Vinter paa Østlandet, kan der følgelig kun være Spørgsmaal om Vintren
1113—14; en senere Vinter kan det ej være, endog af den Grund at Kongesønnen Magnus da bliver for
ung ved Sigurds Død. Ja det er endog et Spørgsmaal, om man ikke burde sætte alle de her omhandlede
Begivenheder endnu et Aar tilbage. Det er nemlig heel sandsynligt, at Sigurd ej er kommen tilbage til
Østlandet, førend efter den første Vinter, da Tretten mellem ham og Sigurd Ranessøn opstod, og det er
ikke rimeligt at han skulde have opholdt sig et Par Aar i Throndhjem, uden at tage tilbage til sit egentlige
Hjem, Østlandet, eller i modsat Fald holde sit Løfte om den hellige Kors-Relikvie. Forkjærligheden for
Kongehelle maa tidligt have betaget ham. Jo ældre man kan faa Magnus ved Sigurds Død, desto
sandsynligere.
1 Eller i det følgende, hvis Bilæggelsen af Tretten henføres til 1114.
2 Drømmen fortælles i Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 20, Snorre Cap. 19, Morkinskinna fol. 27. a.
Om Olafs rette Dødsaar og Angivelsen om hans Alder, se ovf. S. 1. De islandske Annaler henføre hanä
Død til 1116; men det maa erindres at den indtraf i den Periode, da man regnede fra dette Aars Kalendæ.
3 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 21, Snorre Cap. 18, 22.
* Dette siges udtrykkeligt i Morkinskinna fol. 27. b. og kan derfor ej vel afvises.
5 Herom se ovf. S. 48, 49.
7 — Munch: Det norske Folks Historie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
