Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
EYSTEIN OG SIGURD MAGNUSSØNNER
denne Deling snarere vedkom det kongelige Jordegods, end den egentlige
Regjering. I det mindste have vi endnu i Olafs Levetid seet Sigurd opholde sig
nordenfjelds og tage Vejtsler i Throndhjem, medens Eystein opholdt sig i Viken,
ligesom alle tre Konger synes at have deelt Indtægterne af Finneskatten imellem
sig, og Vidkunn Jonssøn i Bjarkø var Sigurds Lendermand, ikke, som det synes,
tillige Eysteins. Det er i sig selv heel tænkeligt, at Regjeringen egentlig var fælles,
eller at Kongerne maatte være fælles om alle vigtigere Regj eringshandlinger,
medens dog hver for sig havde den nærmere Bestyrelse over sin særskilte Deel,
og at de i Olafs Levetid oftere vare sammen, eller skiftedes til at opholde sig
nordenfjelds, eller søndenfjelds. Saaledes have vi seet Eystein tilbringe Vintren
1113—1114 paa Østlandet, medens Sigurd var i Throndhjem, maaskee fordi han
havde opholdt sig nordenfjelds lige siden den Rejse, han efter sin Hjemkomst
1111 foretog rundt om i Landet; den følgende Vinter var derimod Sigurd paa
Østlandet, medens Eystein opholdt sig i Throndhjem, og efter Uenigheden ved
Thinget om Sommeren 1115 kom de neppe oftere sammen end højst nødvendigt,
og kun naar deres Vejtsle-Rejser bragte dem i hinandens Nærhed.
Dette hændtes en Vinter, da de begge befandt sig paa Oplandene for at tage
Vejtsler, hver paa sine Gaarde, og i saa kort Afstand fra hinanden, at man blev
enig om at holde Vejtslerne for dem begge i Fællesskab og skifteviis, først paa
den ene Konges, siden paa den anden Konges Gaarde. Den første Fælles-Vejtsle
stod paa en af Eysteins Gaarde. Den Mand, der forestod Vejtslen, og var en
Ven af Eystein, klagede over Kong Sigurds og hans Mænds Overmod, og bad
Kong Eystein see til at faa dem lidt mere omgængelige. «For os», sagde han,
«er det en farlig Sag at ytre noget derom til Kong Sigurd; vistnok har han
indlagt sig stor Hæder, men der er ogsaa Maade med Stolthed; alt andet tykkes
ham uselt og ringe; hans Mænd følge hans Exempel, og om de end kun vare
Tjenere paa Rejsen, agte de ikke mægtige Bønder eller dine Venner, Herre, for
Ligemænd; de gaa nu i Pellsklæder og oversee mangen udmerket Mand». Eystein
gav ham Ret heri. Om Kvelden, da man satte sig til at drikke, befandtes Øiet
ikke godt, og der opstod en uhyggelig Taushed. Da sagde Kong Eystein: «hvorfor
er man saa taus her? Det skikker sig dog langt bedre i et Drikkelag at være
munter og lystig; lader os derfor finde paa nogen Morskab, saa at Munterheden
kan komme i Gang. Ikke sandt, Broder Sigurd, alle ville føie sig hædrede hvis
vi selv holde et eller andet lystigt Snak mellem os?» Sigurd svarede temmelig
mut: «vær du saa lystig som du finder for godt, men lad mig tie i Fred». «Ofte»,
sagde Eystein, «har man i Drikkelag fornøjet sig ved at En har taget sig en Anden
til Sammenligning; denne Morskab foreslaar jeg at vi nu begynde». Sigurd taug»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
