Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GULD-AASAS THORD
95
dennes, den mægtigste af alle Aasas Frænders, Venskab ved at digte et Kvad
om ham. Thord fulgte Raadet, begav sig strax ved Vidkunns Ankomst hen til
ham, og lod sig ikke afskrække af den uvenlige Modtagelse, han fandt, men
fremsagde Kvadet. Dette behagede Vidkunn saa godt, at han strax erklærede, at
han nu havde skiftet Sindelag med Hensyn til Thord, og vilde give ham en stor
Guldring. Thord svarede at han ej trængte til Guld, men kun ønskede hans
Venskab. Dette tilsagde Vidkunn ham.
En Høst, da Thord kom tilbage fra en af sine sædvanlige Englandsrejser, og
vilde lægge sit Skib i det ham tilhørende Bryggeleje foran hans eller Aasas Gaard,
fandt han allerede Pladsen optagen af et andet Skib. Kong Eystein var nemlig
kommen til Byen, ledsaget af mange Stormænd, navnlig Sigurd Ranessøn,
Vidkunn Jonssøn, og Ingemar Svenssøn af Ask1, en af de mægtigste Lendermænd,
og saare voldsom i sin Færd. Det var ham, som havde lagt sit Skib i Thords
Plads. Thord lod uden videre Omstændigheder det fremmede Skib hale til Side,
og lagde sit i Stedet. De Tilstedeværende ymtede vel om, at det nok turde blive
ham en farlig Sag at flytte Ingemars Skib bort, men han lod som om han ej
hørte det. Siden, da han lossede sit Skib, savnede han Stavntjeldet. Han gik
strax over paa Ingemars Skib, der var det nærmeste, og søgte efter det: her fandt
han det ogsaa: en Dreng havde taget det, viklet det sammen, og lagt det under
sig. Efter Lovens Medfør lod han nu den paa frisk Gjerning grebne Tyv binde
og bringe hjem i sin Gaard, hvor han indtil videre holdt ham i Forvaring, for
siden at bringe ham til Thinget og lade ham dømme til Galgen. Alt Godset fra
Skibet lod han ogsaa skaffe op i Gaarden. Saa snart Ingemar erfoor dette, gik
han strax med nogle Mænd til Thords Gaard, og forlangte Drengen udleveret.
Thord sagde at det var uforsvarligt at lade en udømt Tyv gaa løs i Byen. Ingemar
meente at en usel «Talglænder» som Thord dog ej skulde kunne understaa sig at
lade hans Mænd dømme til Døde, og lovede snart at komme saa mandsterk tilbage,
at Thord nok skulde give Manden fri, og oven i Kjøbet selv faa en Ulykke. «Jeg
vilde ogsaa», sagde han, «hede Lendermand for intet, hvis jeg ikke skulde kunne
faa Bugt med en forløben Islænding». Thord ændsede ikke hans Trusler. Ingemar
gik vred bort, men Thord sendte imidlertid efter Aasas Raad Bud til Vidkunn
1 Ingemar var sandsynligviis fra Ask, en stor Gaard paa Ringerike nær ved Tyristranden. I det mindste
var han enten fra Oplandene eller Viken, da vi deels see ham vende tilbage til Viken, og derfra drage til
Danmark, deels senere gjenfinde ham som en af de Lendermænd, der i Slaget paa Fyrileif, hvor han faldt,
havde sluttet sig til Harald Gille, enten paa Oplandene eller i Viken. Egentlig skulde man snarest antage,
at han boede i selve Viken, men da neppe nogen Gaard af Navnet Ask der lader sig paavise, bliver det
sandsynligt at gjette paa en Viken saa nær liggende Gaard, som muligt; altsaa snarere Ask paa Ringerike, end
Aske i Nes paa Hedemarken. Saa vel Ringerike, som Hedemarken tilhørte for Resten sandsynligviis den
Deel af Oplandene, der ved den nye Deling tilfaldt Eystein.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
