Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 EYSTEIN OG SIGURD MAGNUSSØNNER
f
Jonssøn om Hjelp. Vidkunn kom strax med en stor Skare, og begav sig op i Loftet
eller det øvre Stokverk, for her at være rede til at modtage Ingemar, naar han
kom tilbage. Det varede heller ikke længe, førend Ingemar atter viste sig,
betydeligt mandsterk, og fordrede Tyven udleveret. Men nu tog Vidkunn selv
Ordet, og svarede, at Thord havde handlet efter Lovens Bud; at man endog
kunde have draget ham til Ansvar, om han havde ladet den i Gjerningen grebne
Tyv slippe løs, og at denne nu skulde faa sin Dom efter Loven. Ingemar, som ej
havde Folk nok til strax at kunne binde an med Vidkunn, gik atter bort for at
hente flere, idet han ytrede, at han i Vidkunn, der ogsaa var Lendermand, havde
en værdigere Modstander end Thord. Men Vidkunn sendte for Sikkerheds Skyld
Bud til Sigurd Ranessøn, og bød sine Sendebud, hvis Sigurd gjorde
Vanskeligheder, at erindre ham om den kraftige Bistand, Vidkunn engang havde ydet
ham, da Finnerne havde taget hans Kvæg1. Da Sigurd blev mindet herom, sagde
han strax, at ingen havde staaet ham kraftigere bi end Vidkunn, bød strax alle
sine Mænd at væbne sig, og ilede med dem til Thords Gaard. Da Ingemar strax
efter kom med en stor Flok, fandt han til sin Forundring Sigurd, der nu tog Ordet
og bad ham at lyde Lov og Ret. Sigurds Formaning havde kun til Følge, at den
halsstarrige Ingemar endnu engang vendte tilbage for at hente flere Folk; men
Sigurd sendte Bud til Kong Eystein selv, og lod ham anmode om at blande sig
i Sagen, for at forebygge Blodsudgydelse. «Gjør han Vanskeligheder», sagde han,
«saa bed ham erindre, hvo der aller sidst skiltes fra hans Fader, da han faldt vester
i Irland». Kongen ytrede i Førstningen, at tvende Lendermænd, Vidkunn og
Sigurd, nok maatte kunne holde Ingemar Stangen. Da bade Sendebudene ham
at mindes, hvo der længst havde holdt ud med hans Fader i dennes sidste Kamp.
Han svarede strax: «det var Vidkunn og Sigurd; min Hjelp maa nu være dem
uomgængelig nødvendig, og skal heller ikke unddrages dem». Han gik med en
talrig Skare til Thords Gaard, og strax efter kom Ingemar i Spidsen for en Mængde
Folk, og truede med at angribe Sigurd, hvis han ikke gav Tyven fri. Kong
Eystein svarede: «det sømmer sig ikke for dig, Ingemar, at gjøre saadant Hærverk
her i Byen for en Forbryders Skyld: Retten er paa vor Side, og vi give ikke efter
for dig». Forbauset over at Kongen selv havde blandet sig i Sagen, vendte Ingemar
strax tilbage, og Tyven blev paa Kongens Bud, efter som Loven foreskrev, med
det stjaalne Tjeld bundet paa sin Ryg bragt til By mødet, her dømt til Døde, og
umiddelbart derfra ført ud paa Øren og hængt. «Hvorledes tror du at Tyven
1 I Sagaen staar bu, hvilket vel og kunde betyde det hele Bo, eller Gaarden med Besætning. Om denne
Begivenhed, der tyder hen paa et Røvertog fra Finnernes Side, tales der ellers ingensteds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
