Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS JARL ERKLÆRES HELLIG
121
berede ham Vejen. Dette fortælles ikke udtrykkeligt, men man kan allerede
næsten paa Forhaand være overbeviist derom, og et ikke utydeligt Vink derom
indeholdes desuden i en Uden Beretning, som, rigtignok i en langt anden Hensigt,
meddeles i den legendariske Saga om Magnus Jarl. Biskop Villjam var, som vi
have seet, en ivrig Modstander af Troen paa Magnus Jarls Hellighed, og vilde
intet vide deraf. Men en Sommer, fortælles der,, gjorde han en Rejse øster til
Norge i nogle nødvendige Ærender, og paa Hjemvejen om Høsten holdtes han
formedelst Storm og Modvind saa længe ved Hjaltland, at han begyndte at frygte
for at han ej vilde komme hjem til sit Biskopssæde førend næste Vaar. Da spurgte
Styrmanden ham, om han ikke vilde erkjende Magnus Jarls Hellighed, hvis han
næste Søndag kunde synge Messe i sit Hjem. Da Biskoppen lovede dette, lagde
Uvejret sig strax, en føjelig Vind blæste op, og næste Søndag var Biskoppen
hjemme, hvor da han og alle de øvrige, som der siges, priste Gud og den hellige
Martyr Magnus Jarl. Efter nogles Fortælling skal han dog ikke have samtykket
i at man tog Jarlens Been op af Jorden, førend han med eet blev slagen med
Blindhed i Kirken, saa at han ej kunde finde Udgangsdøren, og da, angrende
sin Vantro og med Bøn til Gud om at maatte finde Magnus Jarls Grav, omsider
famlede sig frem til den, kastede sig ned paa den og lovede at lade hans
Levninger optage, hvis han fik sit Syn igjen. Strax da han havde sluttet sin Bøn,
heder det, blev han atter seende. Han sammenkaldte nu et talrigt Møde af de
forstandigste og gjæveste Mænd paa Øerne til Christkirken i Birgsaa; paa dette
Møde bleve Magnus’s Been optagne, vaskede og prøvede i indviet Ild. Og da de
bestode Prøven, bleve de lagte i et Skriin, og satte over Alteret. Dette var St.
Luciæ Dag (13 Decbr.), 20 Aar efter Jarlens Drab (1135). Naar man betænker,
at Ragnvald, der hidtil havde været ganske fremmed for Orknøboerne, egentlig
ikke havde andet at bygge paa og sætte op mod Paal Jarls Magt og Popularitet,
end sin Morbroder Magnus Jarls Hellighed og den Glands, som derved gik over
paa ham selv, kan man umuligt tvivle paa at en saa klog Mand som hans Fader
Kol har forsøgt alt, hvad der stod i hans Magt, for at faa hiin Tro udbredt og
Helligheden anerkjendt, især da han selv strax efter gav Ragnvald det Raad,
højtideligen at anraabe sin hellige Frænde om Lykke. Under disse
Omstændigheder bliver Biskop Villjams Rejse til Norge og pludselige Omstemning med
Hensyn til St. Magnus, sex Aar efter Ragnvalds Ophøjelse til Jarl, og netop samme
Aar, da Ragnvald, som vi i det følgende ville see, gjorde Alvor af at fremsætte
sin Fordring, heel mistænkelig. Hvilke hans «nødvendige Ærender» vare, siges
ikke; men at han under sit Ophold i Norge har haft en Sammenkomst med Kol,
er bleven vunden af denne, og med ham har aftalt de nødvendige Forholdsregler
9 — Munch: Det norske Folks Historie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>