Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
SIGURD MAGNUSSØN
66. Harald Gille lcommer til Norge, og erkjendes for Kongens Broder.
Kong Sigurd lod, fortælles der, i Tillid til den Yndest, hvori han stod hos
Folket, Kongedømmet i Norge tilsværge sin og Borghilds Søn Magnus allerede
i sit levende Live1. Han synes derfor allerede at have anet Muligheden af, at
Kronprætendenter vilde rejse sig mod ham. Det er heller ikke usandsynligt, at
han har haft noget Nys om Tilværelsen af hiin Gilchrist eller Harald, der for Kale
eller Ragnvald Jarl navngav sig som en Søn af Magnus Barfod; derpaa tyder
ogsaa følgende Drøm, han skal have haft, og som ikke bærer Præg af at være
senere Tiders Optegnelse. Det fortælles nemlig, at han i et af sine sidste
Re-gjeringsaar, da han var til Vejtsle paa en af sine Gaarde, viste sig en Morgen
saa alvorlig og eftertænksom, at hans Mænd frygtede for, at Vanviddet var
kommen over ham, indtil de med Glæde fik høre, at han kun grublede over en Drøm,
han havde haft om Natten. Det forekom ham, sagde han, som om han stod paa
Jæderens Kyst, og saa langt ude i Havet noget sort, der kom flydende ind mod
Land. Da det kom nærmere, viste det sig at være et Træ, hvis Grene vendte
op, og hvis Rødder laa i Vandet. Da det stødte mod Land, gik det i mange Stykker,
der dreve vidt og bredt omkring, og i samme Øjeblik syntes han at see hele Norges
Kyst, og i hver Vig Stykker af dette Træ, nogle store, nogle smaa. Han
forklarede denne Drøm saaledes, at den bebudede at en Mand vilde komme til Norge
og nedsætte sig der, hvis Efterkommere vilde sprede sig vidt og bredt om i Landet,
men ikke alle med lige stor Lykke2. Noget efter, om Sommeren eller Høsten
1129, gjorde den unge Lendermand fra Søndmøre3, Hallkell Huuk, Søn af Jon
Smjørbalte, en Rejse til Orknøerne og Syderøerne. Der kom den forhen omtalte
Irlænder4 Gilchrist til ham, og gjentog, hvad han havde sagt til Kale eller
Ragnvald Jarl, at han var en Søn af Kong Magnus Barfod. Han medbragte denne
Gang sin Moder, der bekræftede hans Udsagn, og sagde at hans rette Navn var
Harald. Hallkell, enten nu fordi han fæstede Lid til dette Foregivende, eller
fordi han haabede at vinde Fordeel ved at gjøre sig en Kongesøn forbunden, tog
1 Agrip Cap. 50. Hos Snorre, Cap. 33 omtales denne Ed som aflagt efter Haralds Prøve, hvilket
er mindre sandsynligt.
* Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 46, Snorre Cap. 30. Endog i Morkinskinna, der er skreven i Begyndelsen
af det 13de Aarhundrede, findes denne Drøm omtalt fol. 31 a.
3 Snorre, Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 33. Der staar lier kun «Møre», men da vi siden erfare at
Hallkells Søn Jon boede i Fjordene, bliver det rimeligst at Hallkells Besiddelser laa deels her, deels i
Nabofylket Søndmøre.
4 Irland nævnes kun i Fagrskinna Cap. 250, hos Snorre Cap. 33 og i Agrip Cap. 50. I
Orknøyinga-saga og Hryggjarstykke omtales, som ovenfor nævnes, kun Syderøerne, dog vel at merke, alene som hans
Moders Opholdssted paa den Tid, Gilchrist var voxen, og søgte at gjøre sine Rettigheder gjeldende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
