Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD GILLE BEVISER SIN HERKOMST VED JÆRNBYRD 127
ham og Moderen til sig, og førte dem over til Norge, vistnok lidet anende, hvilken
indgribende Virkning dette vilde udøve paa Landets fremtidige Skjebne. Han
ledsagede dem strax til Kong Sigurd, der endnu opholdt sig i Tunsberg, eller
rettere paa den nærliggende Kongsgaard Sæm. De fremførte deres Anliggende,
og anholdt om at Harald maatte faa Tilladelse til at godtgjøre Rigtigheden af
hvad han foregav om sin Herkomst. Da han ingen Vidner eller andre sædvanlige
Beviismidler havde, var der kun Tale om Beviis ved Jærribyrd, en betænkelig
Sag, hvor det gjaldt et saa vigtigt Anliggende, som dette. Kongen gav heller
ikke strax Svar paa Anmodningen, men raadførte sig først med sine Høvdinger
og Raadgivere derom. Ragnvald Jarl holdt sit tidligere givne Løfte til Harald,
ved nu, tilligemed sin Fader Kol og flere Lendermænd, at understøtte hans
Andragende; andre henstillede Sagen til Kongens egen Afgjørelse; de fleste erklærede
sig derimod. Kongen besluttede sig dog, forunderligt nok, til at indvilge Bønnen,
hvad enten det nu var af Liberalitet og Samvittighedsfuldhed, eller fordi Harald
havde vidst at indsmigre sig hos ham, eller af andre Hensyn, hvorom Sagaerne
intet melde: han handlede her, heder det etsteds, mere efter sin Egensindighed,
end efter forstandige Mænds Raad1; paa et andet Sted2 siges der, at det især var
Kol og hans Søn Ragnvald, der fremmede Haralds Sag, og at de fandt Medhold
af den nu fra Danmark tilbagekomne Ingemar af Ask, Thjostulf Aalessøn, og
flere andre Lendermænd, der, som man maa formode, alle havde hjemme i Viken,
Agder eller Oplandene. Sigurd lod nu Harald kalde til sig, og forkyndte ham,
at det skulde staa ham frit for at føre Beviset, hvis han i Forvejen vilde aflægge
Ed paa, at han ikke, om Beviset end lykkedes, vilde gjøre Fordring paa
Kongedømmet i Norge, saa længe Kong Sigurd eller hans Søn Magnus var i Live. Ved
denne Ed, heder det, vilde Kongen stadfæste den Ed, Folket tidligere havde
aflagt ham, styrke sin Søns Kongedømme, forebygge Vaade og hindre
Manddrab3. Harald svor Eden, og blev nu stedt til at aflægge Prøven, den haardeste,
der nogensinde skal have været paalagt noget Menneske i Norge. Han skulde
nemlig træde barfodet hen over syv4 gloende Plogjern. Mange fandt Prøven alt
for haard, siden den nu kun gjaldt hans Herkomst, ikke Kongeværdigheden,
hvilken han ved sin Ed havde fraskrevet sig. Den aflagdes i Fylkeskirken paa
Sæm5. Harald vandrede, ledet af tvende Biskopper, hen over Jærnene, idet han
1 Morkinskinna 1. c., Ågrip Cap. 50. 8 Orknøyingasaga Side 170.
* Agrip Cap. 50. 4 Agrip og Snorre saa vel som Thjodrek Cap. 34 have «ni».
8 Det er kun Agrip, som nævner Stedet, hvor Prøven aflagdes. Vel siges det ikke udtrykkeligt at
den foregik i Kirken, men dette var altid Reglen for slige Akter. Den Kirke, hvor Harald aflagde denne
for Norge saa skjebnesvangre Prøve, er saaledes endnu til; thi Sæms Kirke ved Jarlsberg er den selv-
samme ældgamle Fylkeskirke, som omtales i den ældste vikske Christenret (se ovf. B. IV. S. 170). Uagtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
