Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD GILLE ANERKJENDT SOM KONGENS BRODER 129
vil kunne besvares tilfredsstillende. Man har i de senere Tider været meget
tilbøjelig til at ansee hans Foregivende for opdigtet, uden dog egentlig at kunne
paaberaabe sig andet, end at han, for at bevise det, maatte tage sin Tilflugt til
Jærnbyrd, der i sig selv var et Slags Bedrageri. Men dette Bedrageri udøvedes
alene af Presterne, som vare i Besiddelse af Hemmeligheden derved; Lægfolkene
nærede, i det mindste endnu paa Sigurds Tid, ingen Tvivl om at alt gik rigtigt
til, og at det virkelig var et Mirakel, der frelste den uskyldige fra at brændes af
Jærnet. Et Tilbud om at aflægge Jærnbyrdsprøven kan derfor snarere betragtes
som Tegn paa inderlig Overbeviisning om sin Sags Retfærdighed, end som et
Forsøg paa at ville tilsnige sig en utilbørlig Ret, eller undgaa en fortjent Straf.
At Magnus Barfod under sit sidste temmelig langvarige Ophold i Irland har haft
Kjærlighedsforstaaelser, ved hvilke han blev Fader til eet eller flere Børn, er ej
alene ikke usandsynligt, men maa endog, efter hvad man for Resten kjender til
hans og de øvrige norske Kongers Liv paa hine Tider, ansees for utvivlsomt;
der findes desuden, som allerede ovenfor paapeget, bestemte Antydninger til noget
saadant. Men hvis nu Harald var Frugten af en saadan Kjærlighedsforstaaelse,
og maaskee fød efter at Magnus var falden og Nordmændene havde forladt
Irland, maatte det være ham eller hans Moder yderst vanskeligt, ja endog umuligt,
at skaffe positive Beviser for hans Paternitet; de havde altsaa kun Jærnbyrden
at tage deres Tilflugt til. Det synes neppe muligt, at en saa dristig Tanke som
den, at udgive sig for en Søn af Kongen i et fremmed Land, og udsætte sig for
de Farer, der vare forbundne med at fordre Anerkjendelse som saadan, skulde
kunne opstaa hos en Irlænder, der ikke engang, som det synes, levede i nogen
glimrende eller fremragende Stilling, og heller ikke, saa vidt vi af vore historiske
Optegnelser kunne see, havde noget tidligere Exempel for sig i denne Henseende,
hvis han ej havde følt sig dreven dertil af den Ærgjerrighed, som alene Visheden
om at være udsprungen af en saa høj Herkomst kunde frembringe. Man kan
vanskeligt tænke sig, at nogen Nordmand skulde have opsøgt ham og overtalt
ham til at spille en saadan Rolle, for siden, hvis Planen lykkedes, at høste
For-deel af hans Venskab. Mistanken maatte, om saa var, nærmest falde paa
Ragnvald Jarl, eller Kale, som han hed, da han i sit 16de Aar besøgte England og
traf Harald i Grimsby. Men deels var Ragnvald da alt for ung til at udklække
en saadan Plan, deels vilde han neppe have opsøgt en Søn af Magnus Barfod i
England, men snarere i Irland eller Syderøerne, og endelig stod han, saa vel som
hans Fader, paa en saa god Fod med Kong Sigurd, at de neppe kunde have nogen
Fordeel af at opstille en falsk Prætendent. Hertil kom, hvad der især maa
ansees afgjørende, at Kong Sigurd selv ikke synes at have næret nogen Tvivl om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
