Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGEHELLE UDVIDET OG BEFÆSTET
131
Herkomst, maa man have for Øje at Saxo i det hele taget omtaler ham med
kjendelig Ugunst1, og derfor vel i alle Dele var tilbøjelig til at antage det værste
om ham. Det sandsynlige bliver derfor, at Harald virkelig var en Søn af Magnus
Barfod. Man kan heller ikke, naar man nærmere betragter Forholdene, synderlig
beklage hans Optagelse i den kongelige Familie. Vel var han selv fremmed for
Folket og dertil uden Talenter eller udmerkede Egenskaber, men han var dog
visselig bedre end Sigurds Søn Magnus, en overmodig, voldsom, til Drik
hengiven, trættekjær og dertil pengegrisk Yngling, hos hvem alle slette
Tilbøjeligheder synes at have faaet Raaderum, medens hans eneste Anbefaling kun var
et smukt Udvortes2. Dette kan vel og have gjort sit til, at saa mange
Lendermænd i Viken og Agder understøttede Harald. At voldsomme Tronkrige siden
vilde udbryde mellem Haralds Ætlinger og forstyrre Landets Fred, kunde man
da ikke forudsee, og kan heller ikke regnes Harald til Last. Men der maatte
naturligviis gives mange, der, ligesom Saxo, betragtede ham som alle disse indvortes
Kriges Ophav, og som derfor lagde ham for Had og betragtede ham som en
Æven-tyrer, hvis Ophøjelse alene skyldtes et grovt Bedrageri3.
67. Kongehelles Forskjønnelse og Opkomst. Kong Sigurds Giftermaal med Cecilie.
Det erfares allerede af hvad der nu er omhandlet, at Kong Sigurd tilbragte
den sidste Deel af sin Regjeringstid i Viken, som allerede fra først af havde hørt
til hans Part af Riget, og hvor han derfor rimeligviis har haft sine fleste Venner
og Bekjendte. Her valgte han, som det udtrykkeligt berettes, Kongehelle til sin
egentlige Residens og Hovedstad4. Kongehelle havde allerede i lang Tid været
en Kjøbstad; den omtales som saadan endog paa Harald Graafelds Tid5; men
den fik først sin egentlige Opkomst ved Sigurd, der ophjalp den saaledes, at den
ikke stod tilbage i Velmagt for nogen anden Stad i Landet. Allerede faa Aar
efter hans Hjemkomst see vi ham beskjeftiget med store og omfattende
Bygge-Arbejder i Staden. Vintren 1114—1115 tilbragte han nemlig, som der fortælles6,
1 Saxo siger saaledes om Harald, Side 660, at han næsten ingen Sindets Gave besad, undtagen Gav.
mildhed, men alene besad stor Legemsfærdighed, jvfr. de nedenfor anførte Steder.
2 Harald Gilles Saga Cap. 1, jvfr. Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 51, Snorre Cap. 34.
3 Saxo siger om Harald, at han «ligesom et Lyn og Uvejr forstyrrede Norges ellers saa blomstrende
Tilstand», og at «alle de norske Kriges Ødelæggelse kom fra hans Skjød». Den samme Mening deel te
vistnok ogsaa mange Nordmænd.
4 Kong Sigurd, heder det udtrykkeligt i Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 43, satte sin Stol og
Hovedstad, d. e. Hovedresidens, i Kongehelle.
5 Se ovenfor B. III. S. 33, jvfr. Njaals Saga Cap. 6, hvor Kongehelle aabenbart nævnes som en By,
da Rut Herjulfssøn besøgte Dronning Gunnhild 963.
6 Snorre, Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 23, jvfr. ovenfor Side 88, 89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
