Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 SIGURD MAGNUSSØN
især i Kongehelle, som han forskjønnede og udvidede; han lod der opføre et stort
Kastell af Torv og Steen, omgivet af en Grav. Han forordnede, at i Byen selv
saa vel som alle de omliggende Hereder, skulde hver Mand, der havde fyldt sit
9de Aar, hvert Aar bringe til dette Kastell fem Vaabenstene eller fem Staure,
fem Alen lange, og spidse i den ene Ende1. Indenfor Kastellets Mure lod han
indrette en Kongsgaard, og bygge en Kirke, der vel var af Træ, men af udsøgte
Materialier og særdeles smuk. Denne Kirke blev indviet til det hellige Kors’s
Kirke, og i den lod han hiin Spaan af det hellige Kors forvare, som han havde
medbragt fra det hellige Land, uagtet han havde lovet under Ed, at nedlægge
den i Christkirken i Nidaros. Paa Højalteret stilledes den prægtige Tavle af
Erts og Sølv, som han havde ladet gjøre i Constantinopel; her opbevaredes ogsaa
et Skriin, hvilket den danske Kongesøn Erik Erikssøn Emune, der siden blev
Konge i Danmark, sendte ham, saa vel som hiin oftere omtalte Bog med
Guldbogstaver, og et saakaldet Plenarium, ligeledes med Guldbogstaver, som Sigurd
havde faaet af Patriarken i Constantinopel2. Kirken, der sædvanligviis kaldtes
Kastelkirken, blev først indviet i Aaret 1127. Al denne Omhu, som han lod
vederfares Kongehelle, havde vel tildeels sin Grund i hans Forkjærlighed for
Staden eller denne Kant af Landet, men hans Hensigt var dog ogsaa aabenbart
at indrette den til et fast Grændsepunkt og Værn mod Angreb3: i det mindste
anføres det som Grund til at han brød sin Ed med Hensyn til den hellige
Kors-Relikvie, at han troede at dennes Nærværelse ved Grændsen vilde tjene til Landets
Værn4. Det lader ikke til, at Sigurd efter denne Tid oftere har besøgt det
Nordenfjeldske. Hans Rejser indskrænkede sig, som det synes, for det meste til Viken,
hvor vi finde ham deels i Tunsberg, deels i Oslo. Kun ved en enkelt, særegen
Anledning finde vi ham i Gulathingslagen, og hvad der da foregik, var ikke skikket
til at gjøre ham Opholdet der behageligt.
Mod Slutningen af sin Regjeringstid blev Sigurd nemlig aldeles ked af sin
Dronning, Malmfrid, som han aldrig synes at have holdt synderlig af, og
forelskede sig derimod i en anseet Mands Datter, ved Navn Cecilia. Han besluttede
at forlade Dronningen, og holde Bryllup med Cecilia i Bergen, enten nu fordi
Cecilias Fader boede i Nærheden, eller fordi han der troede at Sagen vilde gjøre
1 Snorre Cap. 40. Ved Vaabenstene forstaaes Stene, skikkede til at kaste ned paa en belejrende Fiende.
2 Egentlig skulde man fristes til at tro at dette, her kun hos Snorre (Cap. 40) omtalte, Plenarium
var «Bogen»; men af Harald Gilles Saga Cap. 14, Snorre Cap. 11, jvfr. nedenfor, sees det at de vare
forskjellige, og at Bogen ligeledes opbevaredes i Kongehelle.
3 «Han sad som oftest der til Landets Forsvar», siges der udtrykkeligt hos Snorre, Cap. 40.
Begivenhederne i Sverige og Danmark vare vistnok ogsaa af den Natur, at de kunde udkræve Kongens udeelte
Opmerksomhed.
* Dette siges udtrykkeligt i Agrip, Cap. 87.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
