Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURDS ANDET GIFTERMAAL
133
mindre Opsigt blandt Malmfrids Beslægtede og Besvogrede i Sverige og
Danmark. Han lod allerede gjøre store Forberedelser til Bryllupsgildet, da Biskop
Magne i Bergen erfarede hans Hensigt, og holdt det for sin Pligt at advare ham.
Ledsaget af en Prest, ved Navn Sigurd — han blev siden Biskop i Bergen1 —
gik Magne hen til Kongehallen, og lod Kongen bede om at komme ud. Kongen
kom, med draget Sverd i Haanden, men tog ellers godt mod Biskoppen, og bad
ham komme ind og sætte sig til Drikkebordet med ham. Biskoppen svarede:
«mit Ærende er ganske andet: er det sandt, Herre, at I agter at forlade
Dronningen, og tage en anden Kone?» «Ja det er sandt, Biskop», sagde Kongen, hvis
Aasyn allerede begyndte at rødme og svulme. «Men hvorfor», spurgte Magne,
«har I fundet for godt at gjøre saadant i vort Bispedømme, og derved krænke,
saavel den hellige Kirkes guddommelige Love, som vor biskoppelige Værdighed?
Jeg vil nu handle efter min Pligt, idet jeg paa Guds, St. Peter Apostels, og alle
hellige Mænds Vegne forbyder eder dette utilbørlige Skridt». Biskoppen stod
ganske rank, medens han talte disse Ord, med Hovedet noget forover, som om
han var rede til at bøje Halsen frem, hvis Kongen vilde hugge til ham med det
hævede Sverd. Presten Sigurd sagde siden, at Kongen forekom ham saa
forfærdelig, da han hævede Sverdet med et bistert Blik paa Biskoppen, at han neppe
kjendte til sig selv for Rædsel. Kongen gik ind i Hallen, uden at sige et Ord,
men Biskoppen vendte tilbage til sin Gaard i en saa glad Stemning, at han hilsede
leende paa hvert Barn, han mødte, og legede med Fingrene. Sigurd Prest spurgte
ham, om han da ikke frygtede Kongens Vrede, og fandt det raadeligst at komme
bort. Biskoppen svarede: «jeg tror neppe at han gjør mig noget, men om saa
var, hvilken Død var da bedre end at lade Livet for den hellige Christendom?
Jeg er nu glad, fordi jeg har gjort min Pligt, nemlig at forbyde, hvad der ej passer
sig». Kort efter blev der megen Larm i Byen, thi Kongen brød op, for at drage
til Stavanger og holde Bryllup der. Han tog med sig en Mængde Korn, Malt og
Honning, der allerede var samlet til Bryllupskost, rejste til Stavanger, og gjorde
der Forberedelser til Gildet. Biskop Reinald2 gik ligesom Magne til Kongen,
spurgte ham, om han vilde tage en anden Hustru, medens Dronningen levede,
og gjorde ham, da han bejaede det, lignende Forestillinger derimod. Men han
sluttede med disse Ord: «maaskee I vil skjenke vor Kirke her store Gaver, og
paa den Maade afbøde dette store Lovbrud mod Gud og os». Da sagde Kongen:
1 Den her nævnte Sigurd Prest, der siden blev Biskop i Bergen, nævnes som saadan aller først 1140
og døde 1156. Han fulgte efter en vis Ottar, der igjen var Magnes umiddelbare Eftermand.
2 Om Biskop Reinald i Stavanger er der allerede ovenfor talt (S. 47, 49). Sagaerne anføre ej hans
Navn ved denne Fortælling om Kong Sigurds andet Giftermaal, men kalde ham kun «den Biskop, som
var der» (nemlig i Stavanger).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
