Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
SIGURD MAGNUSSØN
«tag Pengene! langt anderledes handler I, end Biskop Magne». Biskoppen gik
bort, modtog, som man maa slutte, den rige Gave, hvilken Biskopsstolen efter
al Sandsynlighed skyldte sin egentlige Opkomst, og Kong Sigurd egtede Cecilia1.
Men Reinalds Føjelighed skal ikke have huet Kongen bedre, end Magnes Strenghed.
Efter denne Begivenhed, der synes at være indtruffen i Aaret 1128, kom Sigurd
neppe mere til Bergen eller den vestlige Deel af Landet. Dronning Malmfrid
begav sig sandsynligviis til sine Frænder i Danmark, hvor hun siden, som det
nedenfor vil sees, egtede den danske Konge Erik Emune2. Hun havde i sit
Egte-skab med Sigurd kun et eneste Barn, en Datter, ved Navn Christina.
68. Uenighed mellem Kongesønnen Magnus og Harald Gille. Kong Sigurds Død.
Kong Sigurd, fortælles der, elskede sin nye Hustru særdeles højt. Men den
Lykke, han nød ved hendes Side, formørkedes vist mangen Gang ved Tanken
paa Biskop Magnes advarende Ord og den Fordømmelsesdom, Kirken havde
udtalt over deres Forhold, ligesom vi og finde Tegn til at det Uvenskab, der
herskede mellem hans Søn Magnus og hans nys anerkjendte Broder Harald,
forvoldte ham flere Ubehageligheder og fyldte hans Sind med mange Ængstelser
over, hvorledes det vilde gaa efter hans Død. Thi han var langtfra blind for sin
Søns Fejl, og synes at have næret alvorlige Bekymringer i dette Henseende. Han
overholdt stedse at tage Harald i Forsvar mod hans, saa vel som mod alle andres,
Fornærmelser, og det synes næsten endog som om han har faaet Harald kjær:
1 Dette Giftermaal var vistnok kim det sædvanlige borgerlige, paa hvilket vi allerede have haft flere
Exempler, uden kirkelig Vielse, men med de gamle, i Loven foreskrevne Ceremonier, og som i verdslig
Henseende var fuldgyldigt nok, men af Gejstligheden kun betragtedes som Konkubinat. Et saadant
Giftermaal var Harald Haardraades med Thora, (se ovenfor B. V. S. 164) og Ingebjørg Jarlemoders med den
skotske Konge Mælkolm.
1 I Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 52. Snorre Cap. 39. I Sagaerne heder det udtrykkeligt, at dette
Giftermaal sluttedes, «da det led ud paa Sigurds Regjeringstid»; det maa altsaa have været i de aller
sidste Aar af denne. Nu er det vist, at han tilbragte Vintren 1129—30 paa Østlandet; og i Aaret 1127
var han vel endnu saa beskjeftiget med Kirkebygningen i Kongehelle og Forberedelsen til dens Indvielse,
at han neppe da gjorde nogen Rejse til Bergen. Aaret 1128 bliver derfor det rimeligste at gjette paa
som det, hvori Giftermaalet fandt Sted. Nogle have antaget, at Malmfrid efter Sigurds nye Giftermaal
vedblev at opholde sig i Norge. Navnlig slutter Thormod Torvessøn det (III. S. 495) af Saxos
Beretning (S. 647) om Erik Emunes Giftermaal med hende. Men her siges der kim at Erik egtede den norske
Konge Magnus’s Stifmoder Malmfrid, Norges forhenværende Dronning. Malmfrid, der neppe fulgte Sigurd
paa hiin Rejse til Bergen, men vistnok blev tilbage i Kongehelle, havde meget let for at komme til
Sverige eller Danmark, og det vilde saaledes være højst usandsynligt, om hun skulde have oppebiet
Sigurds Tilbagekomst, eller dvælet en Dag længer i Norge, end Afrejsens Tilberedelser krævede, især da
hun saa vel i Sverige som Danmark havde Frænder nok (se ovenfor Side 34 flg.), der kunde tage sig
af hende, navnlig Dronning Margrete, hendes egen Moster og hendes Mands Stifmoder, der og
formodentlig var den, som i sin Tid havde bragt Egteskabet mellem hende og Sigurd istand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
