Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
SIGURD MAGNUSSØN
Kong Sigurd tilbragte Vintren 1129—1130 i Oslo. Om Vaaren, efterat
Langefasten var begyndt, faldt han i en heftig Sygdom. Hans Venner bade ham da
at hæve sin utilladelige Forbindelse med Cecilia, og sende hende bort, men han
elskede hende saa højt, at han ej kunde bære det over sit Hjerte. Hun bad ham
selv om Tilladelse til at skilles fra ham, og sagde at dette vilde vorde ham selv
til størst Gavn. Men han svarede: «jeg tænkte aldrig, at du vilde ringeagte mig,
ligesom de andre». Med disse Ord vendte han sig fra hende, blodrød i Ansigtet.
Fra den Tid af forværredes hans Sygdom. Da det led hen mod Paaske, endte
han sit Liv, Dagen efter Mariæ Bebudelsesdag, den 26de Marts 1130. Han var
kun 40 Aar gammel, men hans Helbred maa have været undergravet baade paa
Sjæl og Legeme. Hans Lig blev jordfæstet i St. Hallvardskirken, hvor det blev
indlagt i Steenveggen paa Sydsiden strax nedenfor Choret. Der blev det
sandsynligviis liggende, indtil St. Hallvardskirken nedreves i Slutningen af det 17de
Aarhundrede. Hvor hans Levninger da bragtes hen, vides ikke med Vished.
I Kjøbenhavn forevises en Hovedskalle, der siges at være Kong Sigurds, uden at
det dog med sikre Beviisligheder kan godtgjøres, at den i sin Tid er bleven bragt
derhen fra den ødelagte Hall var dskirke. Men det er ikke usandsynligt, at det
virkelig forholder sig saaledes1.
Sigurd beskrives i Sagaerne2 som høj af Væxt, af et kraftigt Udseende og
vel-voxen, med lysebruunt Haar, men for Resten ikke fager; hans Udvortes roses dog,
som ovenanført3 meget af Fulcher fra Chartres, der sandsynligviis oftere havde
Anledning til at see ham under hans Ophold i Palæstina. Men Fulcher sigter
rimeligviis til hans Udvortes i det hele taget, ikke blot til hans Aasyn alene. Sigurd var
ikke meget snaksom, temmelig tilbageholdende, talte heller ikke synderligt paa
Thin-gene; han lagde Vind paa Anstændighed og Værdighed i sin hele Optræden, var af en
fast Charakteer, kjær i Herredømmet og streng i at refse; uden at være lovkyndig,
overholdt han dog Lovene strengt. Dog var han tillige gavmild og besad andre
Fortrin, der, som vi have seet, uagtet hans store Fejl gjorde ham agtet og æret4.
1 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 53. Snorre Cap. 41. Fagrskinna Cap. 251. Morkinskinna fol. 31 b._
Ägrip Cap. 50. Orknøyingasaga S. 170. I Fagrskinna saa vel som Morkinskinna og hos Snorre seer det,
næsten ud som om Sigurd døde paa et andet Sted end Oslo, snarest i Kongehelle, da det heder at han
blev syg og døde «øster i Viken», og at hans Lig blev «flyttet til Oslo» for at begraves. Men dette kan
ikke-komme i Betragtning mod det tydelige Udsagn i de øvrige Kongesagaer, i Orknøyingasaga, og i Ågrip.
Kongen var desuden «øster i Viken» ogsaa under sit Ophold i Oslo, og Udtrykket om Flytningen af hans.
Lig til Oslo er maaskee kim en uheldig Betegnelsesmaade af at hans Lig flyttedes til Oslo Domkirke.
2 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 18. 3 Se ovenfor Side 20, 21.
* Hvor vidt Sigurd nogensinde alvorligt har tænkt paa at gaa i Kloster, hvilket Peter af Clugny-
synes at antyde mod Slutningen af det ovenfor (S. 100) omtalte Brev, (se Samll. I. 111), er vanskeligt,
at sige. Vist er det, at han mod Slutningen af sin Regjering var langt fra at tænke paa sligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
