Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
SIGURD MAGNUSSØN
dertil, gik tvers over Gulvet hen til Arne, og kvad et Vers, hvori han spottede
ham for hans Fejghed, da han var med Kongen i Serkland. Arne sprang op,
drog Sverdet og vilde hugge til ham, men Haakon bad ham forholde sig rolig,
da det ellers vilde gaa ham ilde. Thorarin gik nu hen til Kongen, sagde at han
havde digtet en Draapa om ham, og bad ham høre derpaa. Kongen føjede ham,
og skjenkede ham til Belønning rigelige Penge til at foretage en Romerrejse,
hvilket han havde i Sinde. Det er ikke oplyst, om de saaes tidere.
69. Norges lykkelige Forfatning under Kong Sigurd. Fremmede Forfatteres
Vidnesbyrd derom. Byernes Opkomst og Udseende.
Om Norges blomstrende Forfatning paa Sigurd Jorsalafarers Tid gives der
saa mange samstemmende Beretninger, at man ikke et Øjeblik kan tvivle om
deres Rigtighed. Enkelte af disse Udsagn have vi allerede meddeelt. Blandt
andre taler den danske Forfatter Saxo om Norges blomstrende Tilstand, der
rystedes eller forstyrredes ved Harald Gilles Ankomst. Men det vigtigste og
omstændeligste Vidnesbyrd herom findes hos den oftere omtalte, samtidige
engelsk-nordmanniske Historieskriver Ordrik Vitalis, hvis Ord her blive af saa meget
større Vegt, som man ikke kan formode, at en Forfatter, der havde sit Hjem
i et af Europas lykkeligst udstyrede og meest blomstrende Lande, skulde være
tilbøjelig til at betragte et saa nordligt beliggende og efter de daværende
Begreber ufrugtbart Land som Norge, i et alt for glimrende Lys. Hans Skildring,
der, uagtet flere iøjnefaldende Urigtigheder, kaster meget Lys paa Norges indre
Forhold overhoved, og vidner fordeelagtigt om den Orden, Rolighed, Sædelighed
og Religiøsitet, som herskede i Landet, og som vistnok ikke udelukkende kan
tilskrives Folkecharakteren, men ogsaa for en stor Deel maa skyldes Kongernes
Dygtighed og velmeente Bestræbelser, lyder saaledes1:
«Trindt om langs Norges Kyst mod Havet ligge følgende fem Stæder: Bergen,
Kongehelle, Kaupangen (d. e. Nidaros), Borg (Sarpsborg) og Oslo2. Der er ogsaa
en sjette Stad, ved Navn Tunsberg3, der ligger østover mod Danerne. I det Indre
1 Ordrik, hos Duchéne S. 767.
2 Navnene ere i Originalen saaledes skrevne: «Berga, Cuneghella, Copenga, Burgus, Alsa». Dette
sidste Navn er dog vistnok kun en Skrivfejl, eller maaskee endog kun en Læsefejl af Udgiveren,
medens det derimod er sandsynligst, at Originalhaandskriftet har haft Asia eller Aslo.
3 I Originalen staar «Turesberga», hvilket dog aabenbart kim er Læsefejl for «Tunsberga», der
sandsynligviis staar i Haandskriftet. Ordrik synes forresten her at have forvexlet Tunsbergs Beliggenhed med
Kongehelles, idet han regner Kongehelle til den Række af Stæder, der ligger langs rundt om Kysten (in
circumito Northwagiæ supra litus maris), men derimod nævner Tunsberg for sig selv, tilføjende at den
ligger «øster mod Danerne». Thi dette passer netop paa Kongehelle, medens derimod Tunsberg hører
til Rækken af de øvrige Stæder, fra Throndhjemsfjorden til Folden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
