Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYER I NORGE
141
af Landet1 findes store, fiskerige Vand, og Bondegaarde (villæ campestres) ere i
mængdeviis beliggende paa Bredderne af Indsøerne2. Indbyggerne have
Overflod paa Fiske, Fuglevildt, og alle Slags vilde Dyrs Kjød. De iagttage
samvittighedsfuldt den christelige Religions Forskrifter; Fred og Kydskhed overholdes
iblandt dem ved de strengeste Love, og Forbrydelser straffes med haarde
Refselser. Under Norges Konges Herredømme lyde ogsaa Orknøerne, Finland,
Island3 og Grønland, nordenfor hvilket der ej findes noget Land, saa vel som andre
flere Øer lige til «Golland»4, og fra alle Verdens Kanter bringes Rigdomme paa
Skibe til Landet».
Vi see heraf, hvilke Kjøbstæder der fandtes i Norge omkring 1130, paa hvilken
Tid man maa antage at Ordrik har nedskrevet denne Deel af sit Verk. Stavanger
omtales endnu ikke som Stad, end mindre Skidan og Hamar, fordi de gejstlige
Stiftelser, hvilke disse Byer fornemmelig skylde deres Tilbliven, paa den Tid
enten slet ikke endnu vare til, eller kun befandt sig i deres Barndom. Men vi
see, at Landet gjennem de Byer, som allerede vare til, underholdt en levende
Forbindelse med Udlandet, og vore Sagaers Ord om Bergen, at den snart blev
et Sæde for mange rige Folk, og meget besøgt af Handelsskibe fra andre Lande,
finde sin Bekræftelse i, hvad Ordrik siger om Landet i det hele taget, men hvad
1 I Originalen staar insulæ, d. e. «af Øen», da Ordrik nemlig antager Norge for en 0; vi gjengive
Ordet som ovenfor, for at undgaa Misforstaaelse.
2 Ordrik skjelner her mellem de fiskerige lacus, hvilke vi ovenfor have gjengivet ved «Vand», da han
derved tydeligt nok kun sigter til vore saakaldte «Fiskevand», og stagna, hvis Bredder ere tæt bebyggede,
og hvorved han nærmest har Mjøsen for Øje, hvilken Sø af Thjodrek Munk Cap. 27 simpelt hen kaldes
stagnum, og hvis Navn «mjörs», der, som bekjendt, er fælles for flere Søer, og derfor egentlig et
Appellativ, nærmest maa antages at svare til det latinske stagnum.
3 Her er Ordrik, som man seer, mindre nøjagtig, thi Island kunde ikke ligefrem siges at lyde under
den norske Konges Scepter; men allerede Mag. Adam ytrer, som vi have seet (B. V. S. 188, 199, 207) at Harald
Haardraade udvidede sit Herredømme til Island, og omtaler derhos ogsaa senere (se ovenfor B. V. S. 420) denne
0, som om den paa hans Tid var Norge undergiven. Det særegne Forhold, hvori den stod til Norge,
har derfor maaskee altid været opfattet af Udlændinger som om den var et norskt Skatland. Hvad det
af Ordrik nævnte «Finland» (Finlanda) angaar, skulde man vel dermed nærmest tænke paa Finmarken,
hvis Navn kun maaskee var indsat paa et urigtigt Sted, hvor man snarere maatte søge Færøerne. Ved
Sammenligning mellem Ordriks korte Beskrivelse over Norge og den omstændeligere af Mag. Adam, hvoraf
et Uddrag er optaget ovf. B. V. S. 417—422, vil man imidlertid faa et Indtryk af, at denne middelbart har
udøvet en Indflydelse paa hiin, i det mindste hvad Norges foregivne Bilande angaar; da nu Mag. Adam
nævner «Orknøerne, Island, Grønland, Haalogaland og Viinland», foruden flere mindre Øer, skulde man
næsten formode at Ordriks «Finlanda» er en Skriv- eller Læsefejl for «Vinlanda», saa meget mere som
f og v i anglisk Skrift ere temmelig lige.
4 «Gollanda» maatte man nærmest antage for en Skrivfejl i Stedet for «Gotlanda», og formode, at
Ordrik, som havde hørt at Norge grændsede til Gautland, var kommen paa den urigtige Tanke, at det
laa langt ude i Vesten eller Norden. Men den strax ovenfor antydede mulige Sammenhæng mellem Mag.
Adams Opregnelse af Bilandene og Ordriks gjør det ikke usandsynligt, at «Gollanda» ogsaa, kunde være
en Fordrejelse af «Hålogaland», «(Hal)galanda», hvilket, som vi have seet, ogsaa Mag. Adam antog for en
egen 0 i Oceanet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
