Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
SIGURD MAGNUSSØN
der dog fornemmelig maa gjelde Byerne, at «Skibe fra alle Verdens Kanter kom
did med Rigdomme». Den samme Forestilling om blomstrende Handel, livlig
Rørelse og betydelig Folke-Sammenstrømning faar man, navnlig hvad Bergen
angaar, af den Beskrivelse, Sagaen giver af Kales (siden Ragnvald Jarls) første
Ophold i denne By, da han var kommen fra Grimsby i England, og her havde
gjort sit første Bekjendtskab med Gilchrist eller Harald Magnussøn1. «Da Skibet
kom til Byen», heder det, «var der her en stor Mængde Folk samlet baade nordenfra
og søndenfra Landet, saa vel som en Mængde Udlændinger, som havde bragt
en heel Deel gode Sager til Landet»2. Der omtales allerede forskjellige
Skytnings-stuer eller Vertshuse, hvor man sad og drak eller fornøjede sig paa andre Maader,
og hvor man kunde faa Herberge. Disse Skytningsstuer vare rimeligviis allerede
da indrettede, som man senere hen finder dem, nemlig saaledes at de udgjorde
særegne Dele af de store, formuende og anseede Privatmænd tilhørende, Gaarde
ved Bryggen, der i lang Tid, inden Stranden lige over for paa den anden Side
bebyggedes, udgjorde den egentlige Stad, men siden, under Hanseaternes Vælde,
bleve Tydskernes Ejendom3. Enhver af de større Gaarde ved Bryggen havde
sandsynligviis en saadan Skytningsstue, hvilken Ejeren lejede bort til den, der
forestod Vertskabet4. Saaledes berettes der, at den Skytningsstue, hvor Kale og
Jon Peterssøn holdt sig lystige, tilhørte en fornem Huusfrue, formodentlig Enke,
ved Navn Unn5. Gaardene benævntes sædvanligviis, ligesom de store
Familieboliger i udenlandske Stæder®, enten efter Ætten, som ejede den, eller efter Ættens
Hovedgaard paa Landet, eller efter en af de fornemste Ejermænd. Saaledes
omtales ikke fuldt 30 Aar senere en Gaard i Bergen, strax indenfor Sandbro, der
ogsaa synes at have indeholdt en Drikke- eller Skytningsstue, som «Sigrid Setas
Gaard»7; hiin Gaard, hvor Kale holdt til, kaldtes da rimeligviis Unnegaarden; af
de øvrige, tildeels endnu vedligeholdte Navne paa Gaardene ved Bryggen i Bergen
ville i det følgende flere blive nævnte. Lignende Indretninger finde vi ogsaa i de
1 Se ovf. S. 116. 8 Orknøyingasaga S. 154.
5 Nemlig først derved at Tydskerne Aar efter Aar lejede Gaardene af de egentlige Ejere og indrettede
sig der, som om de vare hjemme, siden tilkjøbte eller tilhævdede sig dem. Flere Ildebrande ere vistnok
overgaaede disse Gaarde ved Bryggen, men de ere altid blevne opførte igjen med væsentligt Bibehold
af de gamle Indretninger.
4 Endnu findes en saakaldet «Skytnings-» eller «Skjøtningsstue» i enhver af de store Handelsgaarde
ved Bryggen i Bergen.
6 Orknøyingasaga S. 154.
* F. Ex. Somerset House, Northumberland House, i London; Hotel de Bourgogne o. fl. i Paris;
Palazzo Pitti i Florents, Borghese i Rom o. s. v.
7 Inges Saga Cap. 25, Snorre Cap. 128, Fagrskinna Cap. 172.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
