Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KJ ØBSTÆDERNES INDRETNING
143
øvrige Byer1. Ja endog i Anlægget finde vi overalt den samme Plan nogenledes
fulgt, tildeels i Lighed med Anlægget af de ældre skotske Byer. Enhver Stad
synes nemlig oprindelig kun at have udgjort een Hovedgade (stræti), det
saakaldte Langstræde eller Øvre-Stræde, der gik ligeløbende med Bryggen, saaledes
at de paa den nedre Side af Gaden beliggende Huse med den modsatte Ende
vendte ud til denne. Hovedstrædet afbrødes i passende Afstand af Tvergader
eller rettere Pladse, der kaldtes Almenninger; men i Strækningerne mellem
Al-menningerne fandtes ogsaa smalere Gjennemgange eller Veiter2, og Gaderne, hvis
Huse vendte med Gavlerne til Gaden, med Bredsiderne mod hinanden, havde
ogsaa smaa Gaardsrum, tvert igjennem hvilke man kunde gaa fra Bryggen til
Hovedgaden3. Gaardene selv vare meget store, og bestode for det meste, som
det synes, af flere Huse, hvoraf Ejeren bortlejede dem, han ikke selv beboede4.
I eller ved enhver By laa Kongsgaarden nogenledes i Flugt med Hovedgaden
ved den ene Ende, men adskilt fra den ved et lidet Mellemrum, og med sin egen
Brygge. I Nidaros laa saaledes, som vi allerede have viist5, den af Harald
Haard-raade opførte Kongsgaard med tilhørende Brygge i Nærheden af Christkirken,
længst oppe ved Nidelven, et lidet Stykke nordenfor begyndte Bryggernes Række,
saa vel som den dermed ligeløbende Hovedgade, og strakte sig nordefter langs
Elven, der dannede Byens Havn, indtil Skibekrogen ved Bråt-Øren; Hovedgaden
standsede ved den indenfor Bråt-Øren og ud mod Fjorden liggende Øre, hvor
Ørethinget holdtes. I Bergen laa Kongsgaarden tilligemed Apostelkirken, den
lille Christkirke og den endnu langtfra færdige store Christkirke længst mod Nord
paa den ovenfor® omtalte saakaldte Holm, der ved en Kanal eller sumpig
Ind-sænkning, kaldet Veisan, adskiltes fra Byen; over Veisan gik to smaa Broer, den
store og den lille Sandbro, og søndenfor denne begyndte Bryggen og den dermed
ligeløbende Gade; en strakte sig sydefter langs Vaagen indtil dennes inderste
Deel, den saakaldte Vaagsbund. I Tunsberg laa, om just ikke endnu paa Kong
1 Saaledes f. Ex. i Oslo Gaarden «Pausen» efter Familien «Paus», «Kyrningen» efter Familien
«Kyr-ning», «Vidarsgaarden» efter en Hirdmand ved Navn Vidar, «Skinheimen» efter Ejerens Gaard Skinheim
(nu Skenem eller Skenum) i Smaalenene.
* Benævnelsen «Veiter» bruges endnu i Throndhjem; i Bergen kaldes de nuomstunder «Smug».
8 Det var saaledes paabudet i den nyere Bylov af 1276, VI. 4, at man skulde bebygge sine Gaarde
saaledes, at man i det mindste kunde bære et Pund (Skippund) langs gjennem Gaardsrummet mellem Gaden
og Bryggen. Denne Bestemmelse er imidlertid optagen efter den ældre Lov, eller i det mindste efter
ældre Vedtægt. Sammesteds bestemmes det, at Gaderne og Bryggerne skulde være 12 Alen, Almenningerne
8 Alen, og Veiterne 3 Alen brede. Disse Dimensioner, der ere saa smaa, at man ej vel kan antage dem
nogensinde at have været mindre, maa vel saaledes have været de oprindelige.
4 Dette sees noksom af mange Diplomer, saa vel som flere Lovsteder, f. Ex. nyere Bylov VI. 15.
8 Se ovf. B. V. S. 185, 186. 4 Se ovf. B. V. S. 394, 395.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
