Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
SIGURD MAGNUSSØN
Sigurds Tid, en Kongsgaard eller et Kastel paa det saakaldte Slotsberg, der
begrændsede Byen mod Nordvest; Bryggen og Hovedgaden strakte sig i sydøstlig
Retning langs Fjorden, lige over for Nøterø, til henimod Gunnarsby. I Oslo,
hvor der i Tidens Løb er foregaaet saa mange Forandringer, ej alene med
Bygningerne, men ogsaa med Jordsmonnet i og omkring den, lade de ældre Anlæg
sig vanskeligere paavise, men man maa dog antage, at Bryggerne have strakt
sig fra Øren ved Elve-Osen, hvor Kongsgaarden og Mariekirken laa, nordefter til
henimod Leret, hvor Nonneklostret var beliggende, og at Langstrædet eller
Øvre-strædet indenfor strakte sig ligeløbende med dem1. De ældre Anlæg i Sarpsborg
kunne nu neppe med nogen Sikkerhed antydes; de vare vel ogsaa noget forskjellige
fra de andre Stæders, da denne By laa fjernere fra Søen, og var befæstet2. Men
i Kongehelle er det tydeligt, at Byen og Bryggerne strakte sig langs Elven fra
Ytre Kongehelle, hvor Fylkeskirken stod, det nuværende Ytterby, til det af
Sigurd Jorsalafarer anlagte Kastel (nu Kastellegaardens Plads). Efterhaanden,
som Byen udvidedes, dannede der sig nu Gader, ligeløbende med Hovedgaden,
og Almenningerne fik derved mere og mere Udseendet af Tvergader. De
Bymarker, som omgave og tilhører Byerne, kaldtes i hiin Tid, som nu,
sædvanligviis Lykker*.
Dette var i det Væsentlige den Indretning ved Byernes Anlæg, som overholdtes
og vedvarede gjennem hele den øvrige Deel af Middelalderen indtil hen i de nyere
Tider, og hvoraf man i enkelte Stæder, som Bergen og Throndhjem, endnu seer
Spor, skjønt de sidste Aarhundreder have bragt en Mængde Afvigelser fra den
gamle Regel. Det viser sig ved første Blik, at man ved denne fornemmelig har
haft Bekvemmeligheden for Skibenes Udlosning og Ladning, og Letheden af
Kommunikationen mellem disse og Landet for Øje, medens derimod Byernes
Udstrækning i Længden, og den totale Mangel paa Befæstninger om Byerne selv,
undtagen det i en urolig Tid nær ved Grændsen anlagte Sarpsborg, viser at det
i Regelen ej var Sikkerhedshensyn eller Trangen til fælles Forsvar, som bragte
1 Dette sees især af Sverres Saga, Cap. 134, 135. 2 Se ovf. B. IV. S. 80.
3 Hele den Indretning gj enkj endes, som nys antydet, i flere skotske Byer, navnlig Edinburgh, kun
med de Modifikationer som Byens Beliggenhed lidt inde i Landet, afsondret fra Søen, gjorde nødvendige.
Den egentlige gamle By bestod saaledes oprindeligt kun af een Hovedgade (high-street), der strakte sig
fra Slottet eller Kongsgaarden i Vest til det hellige Korses Kloster (Holyrood abbey) i Øst. Den var
afbrudt ved enkelte større Aabninger, der svarede til Almenninger, og mindre, der endnu kaldes wynds og
ganske svare til Veiterne. Gaardenes Huse stode med Tversiden til Gaden, med Langsiden til
Gaards-rummene (closes), gjennem hvilke man ogsaa kunde gaa fra Ydersiden af Huusrækken til Gaden.
Markerne udenfor Staden kaldes tildeels links (Lykker). Aldeles samme Indretning finde vi i Kirkevaag paa
Orknø, der desuden, ligesom de norske Byer, havde fortløbende Brygger. Man kan derfor ej tilbageholde
den Formodning, der ogsaa i sig selv, paa Grund af Forholdene, er højst rimelig, at man i Norge
nærmest har taget de skotske By-Anlæg til Mønster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>