Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYERNES ANLÆG
145
Borgerne til at flytte sammen, men udelukkende eller i det mindste for den største
Deel de kommercielle Forhold. De norske Stæder vise sig saaledes fra første Ferd
af som opstaaede alene ved Søhandelen og for dens Skyld, og man kan med Ret
og tillige med Stolthed sige, at de i deres hele Tilbliven og Anlæg vise sig som en
Affødning af den Orden, Fred og Retssikkerhed, som man i de fleste øvrige
europæiske Lande netop ved Anlægget af og Sammenflytning i Stæder søgte at
opnaa.
70. Magnus Sigurdssøn og Harald Gille tages til Konger.
Da Kong Sigurd døde i Oslo, vare hans Søn, Magnus, og hans Broder Harald
Gille i Tunsberg. Men der blev strax, maaskee endog førend Kongen havde
opgivet Aanden, sendt et, som det synes hemmeligt Iilbud til Magnus1, som
øjeblikkelig skyndte sig ind til Oslo, sammenkaldte et Thing, lod sig tage til Konge
for det hele Land, og satte sig i Besiddelse af alle de kongelige Skatte. Der
indfandt sig strax mange Mænd hos ham, som gik ham til Haande, hvoriblandt flere
Lendermænd. Magnus stolede deels paa den Ed, Folket allerede havde tilsvoret
hans Fader, deels paa den, som Harald havde maattet aflægge, førend han stedtes
til Jærnbyrds-Prøven. Sigurd troede herved ganske at have forebygget al Tvist
om Tronfølgen, men det viste sig, at han havde taget aldeles Fejl. Harald Gille,
der imidlertid var bleven tilbage i Tunsberg, kaldte strax ved Efterretningen om
Sigurds Død sine Venner, navnligen Ragnvald Jarl og hans Fader Kol, til sig,
for at overlægge med dem om hvad han havde at gjøre, og sammenkaldte efter
deres Raad Haugathing2 der i Staden, paa hvilket han blev hyldet som Konge
over det halve Rige, da, som man sagde, den Ed, han tidligere havde aflagt, var
1 Saaledes Morkinskinna fol. 31. b. tilligemed Ågrip, Cap. 50, der her udtrykkeligt sige at der sendtes
Bud til Magnus, hvilket Bud saaledes maa have været hemmeligt. Hrokkinskinna og Hryggjarstykke
tilligemed Snorre, og Orknøyingasaga S. 170 fortælle derimod at Magnus var i Oslo ved Sigurds Død.
Men da der ikke tidligere nævnes noget om, at Magnus var tilstede ved Faderens Dødsleje, hvilket dog
vel maatte have været Tilfældet, hvis han var i Byen, og da Morkinskinnas og Agrips Udsagn ej alene
er for omstændeligt til at kunne være grebet ud af Luften, men ogsaa bestyrkes ved disse
Sagabearbejdelsers Ælde, ligesom det i og for sig er heel rimeligt, kan man ej andet end feste nogen Lid dertil, for
saa vidt Budsendelsen til Magnus angaar; men det sandsynligste er, at Budet ej afgik, førend da man hvert
Øjeblik ventede Sigurds Død, og at Magnus kom netop som Faderen opgav Aanden. Thi ellers kunde
ogsaa Harald have faaet Nys om hvad der var paa Ferde. Paa denne Maade forliges ogsaa den anden
Beretning med hiin; thi der siges jo kun, at Magnus ved Faderens Død var i Byen, ikke, naar han var
kommen did.
2 Haugathing, der holdtes paa det saakaldte Møllehaug ved Tunsberg, var det sædvanlige
Hyldings-thing paa Vestfold for Kongerne, og havde rimeligviis allerede været det for de gamle Smaakonger.
Haugathing var, ligesom Borgarthing og Thinget paa Elvebakken eller Baagaholmen ved Kongehelle, kim
Hyldings-thing, ikke Lagthing, hvilket det neppe nogensinde blev, og heller ikke noget af de øvrige førend hen i det
følgende Aarhundrede i det tidligste (se ovenfor B. V. S. 411).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
