Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
MAGNUS SIGURDSSØN OG HARALD GILLE
ham aftvungen og derfor ikke bindende. Der samlede sig ogsaa mange Tilhængere
om ham og gik ham til Haande, og i nogle Dage stode begge Tronprætendenter
truende imod hinanden, medens Hirden, Høvdingerne og Almuen deelte sig i to
Partier. Imidlertid aabnedes Underhandlinger imellem dem, og da Harald, endnu
inden den første Uge var forløben, talte langt flere Tilhængere end Magnus, fandt
denne det raadeligst at give efter i Mindelighed. Der sluttedes et Forlig mellem
dem, ifølge hvilket Magnus tilstod Harald det halve Rige, dog saaledes at han
selv skulde beholde alle de Langskibe, Skatte, Bordprydelser og andet Løsøre,
som Sigurd havde haft, og som han allerede havde taget i Besiddelse. (3die
Oktober 1130)1. Den overmodige, herskesyge Magnus ærgrede sig for øvrigt, som
man let kan begribe, ikke lidet over at være bleven nødt til at indgaa dette Forlig,
og lagde alle Haralds Venner for Had, især Ragnvald Jarl, der havde været den
virksomste til at understøtte Haralds Fordring. Sit Had til Ragnvald viste han
blandt andet ved at fratage ham den ham af Kong Sigurd forundte Jarletitel og
Forlening2. Forstaaelsen mellem begge Konger var saaledes saa slet, som den
kunde være, uden at det dog endnu paa de første tre Aar kom til aabenbar Fejde
imellem dem. De havde hver sin Hird, og vare neppe ofte tilsammen3. Magnus
synes at have haft sine fleste Tilhængere i det nordenfjeldske, hvor han
rimeligviis ogsaa for det meste opholdt sig, Harald derimod paa Østlandet.
Saaledes havde Norge atter tvende Konger paa een Gang, langt mindre enige
indbyrdes, end Sigurd og Eystein, og, hvad der var værre, langt under dem i
Aands-gaver og Tænkemaade. Magnus, kun en femtenaarig Yngling4, var, som allerede
nævnt, hengiven til Drik, grum, raa og voldsom, overmodig, uforbindtlig, og
pengegridsk, og havde egentlig kun sin Faders Popularitet at takke for at han
ikke ganske savnede Tilhængere blandt Folket. Harald, der maa have været en
Mand paa henimod 30 Aar, var langt mere afholdt, men kun fordi han var lystig,
nedladende, gavmild og føjelig, saa at han, som det heder, lod sine Venner raade
1 Denne Dag bestemmes derved at Sagaerne her udtrykkeligt nævne 7 Dage efter Sigurds Død som
den Tid, hvori begge Konger stode truende imod hinanden. Orknøyingasaga S. 170 har ved en Fejltagelse
♦fire Vintre» i Stedet for «7 Dage».
* Orknøyingasaga S. 170, 172. Det siges her udtrykkeligt at Ragnvald og Kol vare Haralds
mægtigste Støtter. Sandsynligviis har vel ogsaa deres Ven og Frænde Salmund benyttet sin Indflydelse som
Gjaldkere i Tunsberg til at bearbejde Folket til Haralds Fordeel. Blandt de Lendermænd i eller nær ved
Viken, der gjorde fælles Sag med Harald og allerede havde understøttet hans Andragende om at faa
beviist sin Byrd, nævnes ogsaa Ingemar af Ask og Thjostulf Aalcssøn. Orknøyingasaga udtrykker sig
saaledes at man næsten skulde antage, at disse tvende Lendermænd ogsaa have været behjelpelige ved Haralds
Hylding paa Haugathing: det er i sig selv rimeligst, men Stedet er noget dunkelt.
3 De vare hver for sig meget afvigende i Sind, staar der i Kongesagaerne. At de havde hver sin Hird,
bevidnes i Fagrskinna Cap. 252.
* Magnus var nemlig fød 1115, se ovenfor S. 88, 89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
