Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPENDT FORHOLD MELLEM KONGERNE
147
med sig saa meget de vilde1. Allerede dette antyder, at han var svag af Charakteer
og uden ringeste Herskergaver, hvilket ogsaa fremgaar af hele hans Historie.
Han udmerkede sig kun som Hurtigløber. Ikke engang Sproget talte han
ordentligt, og han forblev rimeligviis gjennem hele sin Regjeringstid, der dog heldigviis
ej var langvarig, fremmed for Landets Indretninger og Folke-Aanden.
71. Uroligheder i Danmark. Forbindelser mellem de danske og norske
Kongefamilier.
Paa denne Tid herskede endnu den gamle Kong Nikolas Svensson i Danmark,
dog mere i Navnet end i Virkeligheden, da de mange yngre Medlemmer af den
kongelige Familie, der nu havde naaet Manddomsalderen, ved deres Ærgjerrighed
og indbyrdes Stridigheder frembragte en Forvirring, der næsten kunde kaldes
Anarchi. Disse yngre Konge-Ætlinger vare fornemmelig Kong Nikolas’s egen
Søn af hans Egteskab med Dronning Margrete Fredkolla, Magnus den sterke,
hans Broder og Forgænger Kong Erik Ejegods tre Sønner Harald Kesja, Knut
Lavard og Erik, siden kaldet Emune, og Henrik Skatelær, en Søn af Sven, der
igjen var en Søn af Kong Sven Ulfssøn. Vi have allerede seet, hvor ivrigt
Dronning Margrete arbejdede til sin Søn Magnus’s Fordeel, og hvorledes det lykkedes
hende at faa ham valgt til Konge i Gautland2. Dermed var dog ikke hans
Ærgjerrighed tilfredsstillet, thi han vilde ogsaa raade i Danmark, og her fordunkledes
hans Anseelse ganske af hans Fætter Knut Lavard, der, udnævnt af Kongen til
Hertug eller Jarl3, indlagde sig stor Hæder ved at frede Landets Grændser og
Farvande mod Venderne, og erhvervede sig saa stor Magt i de vendiske
Grændse-Lande, at han, efter at den abotritiske Konge Henriks Linje var uddød i Aaret
1129, gjorde Fordring paa hans Rige som hans Syskendebarn, og blev, imod en
Pengesum, forlenet dermed af den tydske Konge Lothar, som satte en Krone
paa hans Hoved, og udnævnte ham til Abotriternes Konge: en Titel, der dog
bragte ham mere Ære end Magt4. Knuts ældre Broder Harald var paa denne
Tid en Mand i sine modnere Aar. Han var, som ovenfor nævnt, gift med
Ragnhild, en Datter af Kong Magnus Barfod, og havde sit fornemste Tilhold i
Roeskilde, hvor han førte et højst forargeligt Liv, og fra sin Borg, Haraldsborg, lod
1 Harald Gilles Saga Cap. 1. 2 Se ovenfor S. 37, 102.
3 Sædvanligviis heder det, at han var Hertug i Slesvig, men denne Stad var aabenbart kun hans
Residensstad; hans egentlige Embede var, som Jarlerne fra gammel Tid i Sverige og Danmark, at forsvare
Riget til Lands og Vands mod udvortes Fiender. Derfor finde vi ham og stundom paa Tog i Austerveg
(Saxo S. 630) og i Besiddelse af Smaaøerne, hvor han satte sin Broder Erik til Underbefalingsmand.
4 Helmold, Chron. Slav. I. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
