Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 MAGNUS SIGURDSSØN OG HARALD GILLE
sine Trælle gjøre Plyndringstog saa vel i Staden, som i den nærmeste Omegn.
Den tredie Broder, Erik, satte Knut til Under-Befalingsmand over Smaa-Øerne,
hvor han tog sit Sæde paa Laaland: da han forgjæves henvendte sig til sin Broder
Harald om at faa sin Fædrene-Arv, hvormed denne sad inde, opstod der en Fejde
mellem Brødrene, der kunde være bleven fordærvelig nok, hvis ikke Knut under
Trusler havde indstevnt dem til sig i Slesvig, skiftet Arven og mæglet Fred imellem
dem1. Han gjorde saaledes, hvad egentlig Kongen selv havde skullet gjøre, og
det viste sig deraf, at han var mere Herre i Landet, end Kong Nikolas. Heri
kunde den ærgjerrige Magnus ikke finde sig, lige saa lidt som i hans Kongetitel,
den han dog ogsaa selv bar; ogsaa den gamle Konge fandt Knuts store Magt og
Indflydelse betænkelig, og uagtet denne ved Venlighed og Aabenhjertighed søgte
at bortfjerne deres Misundelse og Mistillid, kom dog snart den Plan til Modenhed
hos Magnus, ved List eller Magt at rydde Knut af Vejen. Dertil skal endog
Magnus’s Moder, Dronning Margrete i et uheldigt Øjeblik2 have opfordret ham,
skjønt hun ellers søgte at mægle Fred; men ingen ophidsede ham mere mod Knut,
end Henrik Skatelær, der ligeledes var misundelig paa Knut, men især havde
fattet Had til ham fordi han ansaa ham for den egentlige Ophavsmand til, at
hans Hustru, den letfærdige Ingerid, Kong Inge Steenkilssøns Sønnedatter3, der
ikke kunde udstaa ham som Egtemand, engang rømte bort med en yngre, smukkere
Elsker, saa at Henrik selv var nødt til at sætte efter hende og bringe hende
tilbage4. Vel blev der i Aaret 1130 sluttet et Forlig mellem Knut og Magnus, der
endog skulle have indgaaet Edbroderskab med hinanden. Men Henrik Skatelær
vidste snart ved ondskabsfuld Tale at fylde Kongens Sind med ny Mistanke mod
Knut, og atter at opflamme Magnus’s Had til ham. Med Kongens udtrykkelige
eller stiltiende Tilladelse aftalte Magnus, Henrik og flere af dennes Venner en
formelig Plan til at rydde Knut af Vejen paa en svigagtig Maade, uagtet denne
paa samme Tid, eller kort forhen, helligt havde lovet Dronning Margrete, da
hun laa paa sit Yderste, at han aldrig vilde begynde nogen Trætte, men
gjengjelde Fiendskab med Velgjerninger. Ikke længe efter hendes Død, der indtraf
den 4de November 11305, indbød Magnus Knut til et Julegilde i Roeskilde, og
efter at han og hans Fader havde viist Knut al optænkelig Hæder og Gjestfrihed,
og derved gjort ham tryg, lokkede Magnus ham siden til et Møde i Haraldsted
Skov ikke langt fra Ringsted, hvor han ved det skjendigste Forræderi faldt for
Magnus’s og de øvrige i Planen indviede Mænds Haand (7de Januar 1131).
Herover opstod der en saa stor Forbitrelse, at Kongens eget Liv svævede i Fare,
1 Saxo, S. 626, 627. 2 Helmold, I. 50. 8 Se ovenfor S. 34. 4 Saxo, S. 628.
5 Dagen kjendes af det lundske Nekrologium; Aaret sees af Saxos Fortælling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
