- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
149

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DANSKE ANLIGGENDER. HERTUG KNUT MYRDET 149

og kun frelstes ved den ærværdige Erkebiskop Assers Mellemkomst. Dog maatte
han forpligte sig til at lade Magnus gaa i Landflygtighed, indtil Folket tillod
ham at komme tilbage. Magnus gik til sit Kongerige i Gautland, Kongen
derimod til Jylland. Men det varede ikke længe, førend den svage Konge lod sig
overtale til at sende Bud efter Sønnen igjen. Dette var en god Anledning for
Knuts Brødre, Harald og Erik, til at beskylde Kongen for Deelagtighed i Knuts
Drab, og fordre at han skulde lide samme Straf, som Sønnen. Folket, der var
af samme Mening, tilbød nu Erik Kongenavnet, hvilket denne i Førstningen
erklærede ej at ville antage, førend hans Broders Drab var hevnet. Men da han
paa et Tog til Jylland mod Nikolas var bleven overfalden og slagen af denne,
efter at man først havde gjort ham tryg ved forstilte Fredstilbud, syntes han at
have faaet saa retmæssig Aarsag til at gjøre aabenbar Opstand, at han, efter sin
Tilbagekomst til Sjæland, ikke længer vægrede sig ved at antage Kongenavnet,
da Sjælandsfarerne og Skaaningerne atter tilbøde ham det. Han samlede nu en
Hær og Flaade, for med Eftertryk at bekrige Nikolas, og sendte endog en Skrivelse
til den tydske Konge Lothar, hvori han opfordrede ham til at hevne sin forrige
Ven og Vasall, Knut Lavards, Drab, og ved Bønner og Løfter søgte at faa ham
til at indgaa Krigsforbund med sig. Lothar, som alt for gjerne ønskede en
Lejlighed til at underkaste sig Danmark, var strax rede, og lejrede sig udenfor
Dane-virke, medens Erik med en Flaade viste sig for Slesvig. Men Magnus, der
imidlertid var kommen tilbage til Faderen, havde allerede sørget saa godt for Voldens
Forsvar, at Lothar ej strax vovede noget Angreb; og da Kong Nikolas selv faa
Dage efter ankom med en overmaade stor Hær af Jyder, fandt han det raadeligst
at slutte Fred, paa de Betingelser, at Magnus hyldede ham som sin Lensherre,
og udbetalte ham en Sum af 4000 Merker. (August 1131). Da Erik erfarede
denne Fredsslutning, drog han paa et Skib til Lothar, bebrejdede ham i haarde
Udtryk hans Uordholdenhed, og forudsagde ham at Magnus neppe vilde vise
sig trofast i Længden. Siden kastede han sig ind i Staden Slesvig, hvis Borgere,
af Kjærlighed til hans dræbte Broder, med Glæde toge imod ham, og forsvarede
sig med stor Udholdenhed, da Nikolas og Magnus den følgende Vinter, begunstigede
af den strenge Kulde, der tillagde Fjorden med Iis, omringede Staden paa alle
Kanter til Lands og Vands, og belejrede den, indtil Vaaren kom og Isen tøede op1.

Erik begav sig nu tilbage til den østlige Deel af Landet, nedslagen over sit
Uheld. Imidlertid maa hans Parti dog endnu have været mægtigt og anseet, da
der just paa denne Tid kom Gesandter til ham fra den unge Kong Magnus i Norge,
for paa dennes Vegne at bejle til hans Broder Knuts efterladte Datter Christina,

1 Saxo, S. 644—647. Helmold I. 51. Albert af Stade S. 267.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free