Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
MAGNUS SIGURDSSØN OG HARALD GILLE
uagtet hun endnu ikke var voxen1. Hvad der maaskee i Nordmændenes Øjne
bidrog meget til at svække Nikolas’s og hans Søns Anseelse, var den
Omstændighed, at de Svenske, der lige saa lidet nu, som forhen, ønskede nogen
Udlænding til Konge, benyttede sig af Magnus Nikolassøns Fraværelse og
Beskjeftigelse med Krigen i Danmark, til (1132) at vælge en indfød Konge, S verke Kolssøn,
en Søn af hiin Kol eller Erik Aarsæle, Blotsvens Søn, der, som vi have seet, nogle
Aar tidligere havde baaret Kongenavn i den hedenske Deel af Landet, men i sin
Alderdom skal have antaget Christendommen2, hvorved Hedenskabet tabte sin
sidste Støtte i Landet, og snart forsvandt aldeles3. S verke optraadte ej alene som
Magnus’s heldige Medbejler til Riget, men ogsaa som Kong Nikolas’s ikke mindre
heldige Medbejler til en Kvindes Kjærlighed. Thi Kong Inge Hallsteenssøns Enke,
Ulfhild4, hvilken Kong Nikolas havde egtet efter Margrete Fredkollas Død, lod
sig, som det heder, forlokke af Sverke til at flygte fra sin gamle Mand, og begive
sig til ham, der nu indgik Egteskab med hende. Rimeligviis har der fra tidligere
Dage været en Kjærlighedsforstaaelse mellem dem, og det er endog højst
sandsynligt, at Sverke for en stor Deel har haft hendes Indflydelse at takke for sin
Ophøjelse. Sverke var en ivrig Christen, og de Hensyn bortfaldt saaledes, der
hidtil havde dannet en Skillevæg mellem hans Æt og Christendommens Tilhængere.
Ved alt dette kunde Magnus’s og hans Faders Anseelse ej andet end lide et
betydeligt Skaar, og deres Modstander, Kong Erik Emune, om hvem alle Knut
Lavards Tilhængere samlede sig, maatte, trods hans Uheld, forekomme
Nordmændene at være den mægtigste. Ved at bejle til hans Broderdatter haabede
Kong Magnus Sigurdssøn rimeligviis at erhverve sig en Støtte mod sin Medkonge
Harald Gille; og Kong Erik greb igjen paa sin Side med Glæde den Udsigt, som
ved dette Svogerskab aabnede sig for ham til at faa Hjelp fra Norge mod sine
Fiender i Danmark. Han opfyldte derfor Gesandternes Bøn, idet han bortfæstede
Christine til Magnus (1132), og for at knytte Svogerskabet endnu fastere, egtede
han hendes Moders Syster, Magnus’s Stifmoder, Kong Sigurds forrige Dronning,
Malmfrid, der maaskee har været den, som fra først af bragte Partiet mellem
Magnus og Christine paa Bane5.
Erik var uheldig i sine nærmeste Krigsforetagender mod Nikolas og Magnus,
1 Om Christina, en Datter af Knut og Ingebjørg, den russiske Storfyrste Mstislavs (Haralds) Datter,
Malmfrids Syster, er der ovenfor talt, S. 35. Hun var sandsynligviis fød 1118.
2 Til et Sagn derom hentyder Geijer, Sv. Folkets Hist. I. 156.
3 At Sverkes Ophøjelse til Konge skede 1132, sees af Saxo, S. 651, hvor den sættes samtidigt med
Krigen i Jylland hiint Aar, og omtales før Begyndelsen af 1133.
4 Om Ulfhild se ovenfor S. 36.
5 Saxo, S. 647. Disse Giftermaal omtales kim i Forbigaaende, uden nogen Tidsbestemmelse, i vore
Sagaer, Harald Gilles Saga Cap. 2, Snorre Cap. 1. Fagrskinna Cap. 250, jvfr. 215.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
