Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GIFTERMAAL MELLEM FYRSTEÆTTERNE I NORDEN
151
der imidlertid havde søgt at befæste deres Magt, og samlet Tropper om sig i
Jylland. Han vandt vel et Søslag ved Sejerø, men til Lands blev først hans
Hærfører Christiern Svenssøn slagen og fangen ved Rynebjerg, siden leed han selv et
Nederlag ved Odhenshylle (nu Onsil), og hans Broder Harald, der længe havde
misundt ham Kongenavnet og Kongemagten, lod sig overtale til at forlade ham
og tage Magnus’s Parti (1132). Erik belejrede ham vel i hans Borg, Haraldsborg
ved Roeskilde, og nødte ham til at søge sin Frelse i Flugten, men den følgende
Vaar, ej længe efter at den norske Konge havde ladet sin Fæstemø Christina
afhente ved eget Gesandtskab1, kom Kong Nikolas med en stor Flaade og Hær,
angreb Erik ved Værebro, og slog ham aldeles (1133). Erik flygtede til Skaane,
hvis Indbyggere, der sandsynligviis troede, at det nu var ganske ude med ham,
joge ham bort2, og han havde ingen anden Udvej, end med sin Hustru Malmfrid
og sin naturlige Søn Sven, der endnu kun var et Barn, at tage sin Tilflugt til
den norske Kong Magnus, som just nu opholdt sig i Kongehelle3, sandsynligviis
for at holde des bedre Øje med Begivenhederne i Danmark og Sverige. Men
Omstændighederne havde nu merkeligt forandret sig. Erik kom som en
Flygtning, ikke som en mægtig Hersker, af hvis Svogerskab Magnus kunde have nogen
Ære eller Nytte. Han tog imidlertid venligt imod ham, og meente ham det
maa-skee fra først af nok saa vel, indtil Erik, som man maa formode, vakte hans
Mistanke ved at stifte fortroligt Venskab og indgaa Edbrødre-Lag med hans
Medbejler Harald Gille4. Da nu ogsaa Kong Nikolas hemmeligt lod ham tilbyde store
Fordele, hvis han vilde rydde Erik af Vejen, besluttede han sig til dette
Forræderi. I Førstningen lod han sig ikke merke med noget, men søgte kun, med
forstilt Høflighed, at omgive ham med flere Drabanter, der havde det Hverv at
forebygge hans Flugt, om han skulde merke Uraad. Men Dronning Christina
underrettede Farbroderen om, hvad Magnus egentlig havde i Sinde, og da denne
saaledes rimeligviis merkede at Erik gjennemskuede ham, og at Forstillelse ikke
længer nyttede til noget, tog han Masken af, lod Erik holde i streng Forvaring,
fratog ham alle hans Penge, og gjorde Anstalter til at bringe ham hen til et andet
Sted, sandsynligviis Bergen eller Nidaros, hvor det var vanskeligere for ham at
1 Saxo, S. 651. * Anon. Rosk. hos Langebek I. 381.
. 8 At det var i Kongehelle, sees udtrykkeligt af den næsten samtidige unavngivne roskildske Annalists
Beretning hos Langebek, Ser. I. 381, hvor det siden heder at Erik anstillede sig syg «ne Cunuchelde trans-
ferretur», hvilket ej kan betyde andet end «at han ej skulde flyttes fra Kongehelle», ikke «til Kongehelle».
Dette var ogsaa det eneste Sted af dem, hvor Kongerne plejede at opholde sig, hvorfra man i Hast kunde
faa Bud til Laaland. Han har da vel siddet fangen i det nye Kastell.
* At et saadant Forbund er indgaaet mellem Erik og Harald, siges udtrykkeligt i Harald Gilles Saga.
•Cap. 5, Snorre Cap. 3. Men den eneste Lejlighed, de dertil havde, var under Eriks Ophold i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
