Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
MAGNUS SIGURDSSØN OG HARALD GILLE
flygte. Erik havde dog fundet Lejlighed til at underrette sine tro Venner paa
Laaland om den Nød, hvori han var stedt. I Haab om at de snart vilde komme
ham til Hjelp, anstillede han sig meget syg, saa at man ikke godt kunde bringe
ham bort. Det varede heller ikke længe, førend han hemmeligt fik det glade
Budskab, at et lidet Fartøj, afsendt fra hans Venner, laa i Nærheden, færdigt
til at bringe ham i Sikkerhed, hvis han blot kunde slippe ud af Fængslet. Det
lykkedes Erik, ved Hjelp af en Prest, der deelte Fangenskabet med ham, at drikke
sine Vogtere fulde; derpaa brød han ud af sit Sovekammer, og kom med sin Søn
og sin Dronning, der enten ligeledes har været fængslet med ham, eller hemmeligt
er bleven underrettet om hans Flugt, heldigt ned til Stranden, hvor han traf
sine Venner, og strax sejlede afsted, efter at han dog først havde haft den
Omtanke at lade alle de norske Fartøjer, der laa i Nærheden, gjennembore i Bunden.
Da Vogterne den følgende Morgen savnede Erik, og skjønnede, hvorledes han
havde narret dem, meldte de det skjelvende for Kong Magnus, der strax lod
Fartøjer stikke i Søen for at sætte efter Flygtningen. Men Fartøjerne fyldtes
med Vand, og maatte først istandsættes, førend man kunde bruge dem: imidlertid
havde Erik faaet et saa stort Forspring, at det var umuligt at indhente ham1.
Da Magnus siden fik at vide, hvor virksom Dronning Christina havde været i at
staa Erik bi, blev han saa opbragt paa hende, at han forskød hende og sendte
hende tilbage til Danmark2. Erik kom i god Behold til Laaland, hvor han, som
Saxo siger, gav Kong Nikolas det tydeligste Tegn paa sin Ankomst ved at lade
den af ham udnævnte Befalingsmand over Smaaøerne hænge. Siden drog han
over til Skaane, for at forekomme Nikolas, der, efter hvad han havde hørt, vflde
tilbringe Julen i Lund, og Skaaningerne, der nu angrede deres Utroskab mod
Erik, og maaskee ogsaa paavirkedes til hans Fordeel af Erkebiskop Asser, toge
særdeles vel imod ham, ja lovede endog at ville leve og dø med ham. Nikolas
hindredes derved fra at udføre sin Beslutning, men forberedede sig imidlertid
saa meget ivrigere paa at angribe Erik det følgende Foraar, og sikrede sig derhos
mod et befrygtet Angreb af Kejser Lothar, der atter var bleven ham gram, ved
at lade sin Søn Magnus fornye sin Lenshylding og aflægge Kejseren Troskabsed
paa en Rigsdag, der holdtes i Halberstadt ved Paasketider 11353. Imidlertid
samlede Erik sine Venner om sig, forberedede sig til det forvæntede Angreb, og
1 Saxo, S. 652, 653. Jvfr. Anon. Rosk. hos Langebek, Ser. I. S. 381. Ovenfor ere begge disse
Beretninger benyttede. Besynderligt nok, nævne vore Sagaer ikke et Ord om hele denne Sag, ja ej engang
Knytlingasaga.
2 Skilsmissen nævnes ogsaa i Harald Gilles Saga Cap. 2, Snorre Cap. 1, men uden at der angives
anden Grund, end at Magnus ej kunde elske hende.
3 Se herom Annalista Saxo, og fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
