Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
MAGNUS SIGURDSSØN OG HARALD GILLE
det heder, oppe ved Byen. Men han gik dog uhindret i Land, og sendte Mænd
til Bondehæren med Anmodning om, at man ikke vilde formene ham Adgangen
til sit Rige, da det ej var hans Hensigt at forlange mere, end hvad der med Rette
tilkom ham. Og efter faa Underhandlinger opløste Bønderne deres Hær og gik
Harald til Haande; han uddeelte til Gjengjeld Len og Vejtsler blandt
Lender-mændene, og tilstod de Bønder, der sluttede sig til hans Trop, flere Fordele.
Herved fik han snart et stort Tilløb, saa at han underkastede sig hele Ranafylket,
og kunde drage længer nordefter i Viken. Han tilstod alle fuldkommen Fred,
undtagen Kong Magnus’s erklærede Tilhængere, thi dem lod han dræbe eller
udplyndre, hvor han traf dem. Saaledes lod han i Sarpsborg tvende af Kong
Magnus’s Lendermænd, Brødrene Aasbjørn og Nerid, gribe, og bød at den ene
skulde hænges, den anden kastes i Sarpen, men overlod dem selv at vælge hver
sin Dødsmaade. Aasbjørn, der var den ældste, valgte at kastes i Sarpen, hvilket
han ansaa for det haardeste. Derpaa fortsatte Harald sin Rejse til Tunsberg,
hvor han fandt en god Modtagelse, og hvor en stor Hær samlede sig om ham1.
Hele Viken var saaledes i en meget kort Tid falden i hans Magt. Hans Hensigt
var, naar han havde faaet en tilstrækkelig Hær og Flaade samlet, at drage lige
til Bergen og angribe Magnus.
Da denne i Bergen fik Efterretning om Haralds Foretagender, lod han strax
alle de Høvdinger, der vare i Bergen, kalde til Raadslagning, og æskede deres
Mening om, hvad der nu var at gjøre. Sigurd Sigurdssøn raadede ham til at
afsende ham selv eller en anden Lendermand til Harald for at byde ham Forlig
efter retsindige Mænds Afgjørelsé, og det halve Rige, som forhen. Herom vilde
Magnus intet høre: «hvad nytter det mig da», sagde han, «at jeg i Sommer vandt
det hele Rige, dersom jeg nu skal afstaa Halvdelen deraf? Giv os et andet Raad».
Sigurd svarede: «det lader til, Herre, at dine Lendermænd, der i Høst bade dig
om Hjemlov, nu sidde stille og ikke ville komme til dig. Dengang handlede du
tvert imod mine Raad, idet du opløste Hæren, skjønt jeg kunde vide, at Harald
vilde komme tilbage til Viken, saa snart han hørte, at du var borte. Mit andet
Raad er derfor dette, og skjønt det er ondt, tør det nok vise sig fordeelagtigt:
send dine Gjester med det nødvendige Antal Folk om paa Gaardene til de
Lendermænd, der nu ikke ville staa dig bi, og lad dem dræbe, men giv deres Ejendomme
til Mænd, som nu ville komme dig til Hjelp, lige meget om de hidtil vare Udet
anseede; lad dem bringe Folket paa Benene; slaa ikke Vrag paa nogen, enten
1 Harald Gilles Saga, Cap. 6, Snorre Cap. 4, Fagrskinna, Cap. 753. Harald kom sandsynligviis til
Kongehelle i Begyndelsen eller Midten af Oktober, efter at have opholdt sig en Maaneds Tid hos Kong
Erik, og en Maaneds Tid i Halland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
