Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALDS TILBAGEKOMST. MUGE-VINTREN 159
onde eller gode, og drag saa østover med den Styrke, du faar samlet, for at møde
Harald, og prøve Krigslykken». «Nej», sagde Magnus, «jeg paadrager mig kun
Uvenskab ved at lade mange anseede Mænd dræbe og i deres Sted ophøje ringere
Folk, der ikke ere et Gran mere at lide paa, men derimod afstedkomme langt
større Forvirring; lad mig høre endnu et Raad». «Dette bliver vanskeligt at finde
paa», svarede Sigurd, «siden du hverken vil slutte Forlig, eller vove Krig; lader
os da drage nord til Throndhjem, hvor Landets meste Styrke er for os, og lad
os undervejs samle alt det Mandskab om os, som vi kunne faa; maaskee
Elve-grimerne da finde det slemt at forfølge os saa langt». «Jeg vil ikke undfly for
dem, som vi i Sommer joge paa Flugt», svarede Magnus; «kom med et bedre
Raad». Da stod Sigurd op og gik sin Vej med de Ord: «nu skal jeg give dig det
Raad, som jeg seer du vil have, og som vil gaa i Opfyldelse: sid her i Bergen,
indtil Kong Harald kommer med en talrig Hær; da vil Død eller Skjendsel være
dig vis»1. Og Magnus blev i sin Forblindelse roligt siddende i Bergen, uden
engang at gjøre Forberedelser til at modtage Harald, om han skulde komme. Hvad
han tænkte eller stolede paa, er vanskeligt at forstaa. Maaskee haabede han,
at Harald Kesja, der just paa denne Tid vendte tilbage til Jylland og lod sig
give Kongenavn paa Urnehoved-Thing, skulde beskjeftige ej alene Kong Erik,
men ogsaa hans Ven Harald Gille saaledes, at denne ikke for det første kunde
tænke paa at forlade Viken2.
Men da Julen nærmede sig, drog Harald Gille afsted fra Tunsberg med en
betydelig Styrke, og satte Kursen vestover, langs Kysten, henad Bergen til.
Denne Vinter kaldte man siden «Muge-Vintren» (af «Mug» d. e. Hob, Masse)
formedelst de store Flokke, der samlede sig om Harald. Han ankom udenfor
Bergen om Juleaften (24de December), men lagde for det første ind i Florevaag
ved Askøen, da han ikke vilde krige i Helligdagene. Da først fik Magnus det
travlt med at befæste sig og berede sig paa Kamp. Ude paa Holmen3 lod han
rejse en Valslynge; han lod Indsejlingen til Vaagen sperre ved en deels af
Jærn-lænker, deels af Træbomme bestaaende Kjede, som lagdes tvers over fra
Konge-bryggen til Munkebryggen paa Nordnes; derhos lod han smede en heel Deel
Hærsporer eller Fodangler, og strø omkring paa Jons voldene4, om Fienden skulde
ville trænge frem ad den Vej. Man gav sig ikke Tid til at helligholde flere end
1 Harald Gilles Saga Cap. 7, Snorre, Cap. 5, Fagrskinna Cap. 253.
2 Harald Kesja kom, som man af Saxo seer, mod Vintertid til Jylland, siden Erik maatte lade sine
Skibe, paa hvilke han drog ham imøde, drage over Isen.
3 Ved Holmen forstaaes sandsynligviis her ikke den saakaldte Taleholm, nu Christiansholm, men
Kommunen.
4 Nu Engen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
