Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
MAGNUS SIGURDSSØN OG HARALD GILLE
tre Dage i hele Julen, saa ivrigt blev der arbejdet. Magnus holdt ogsaa Thing
med Bymændene og bad dem om Bistand; de lovede at gjøre deres Bedste. Da
Julen var til Ende, lod Harald endelig blæse til Angreb. Fra Herederne i
Omegnen havde der imidlertid samlet sig over tusende1 Mænd til den store Flok,
han allerede havde medbragt. Han anraabte St. Olaf om Hjelp, og lovede, hvis
han sejrede, at lade ham bygge en Kirke der i Staden paa sin egen Bekostning.
Derpaa lod han Skibene hamle ind mod Nordnes. Magnus havde imidlertid fylket
sin Hær, som deels bestod af hans egne Folk, deels af Bymændene, ude paa
Christkirkegaarden i Holmen; men ved at see Haralds Skibe nærme sig Nordnes
troede han, at han vilde gjøre Landgang der, og ilede ham med hele sin Hær
imøde gjennem Byen og omkring Vaagsbunden. Men paa Vandringen gjennem
Byen smuttede mange af Bymændene ind i sine Huse og gjemte sig, uden at man
i den Hast kunde hente dem tilbage; og paa Jons voldene saaredes mange af de
der henkastede Hærsporer. Da blev man var, at Harald ikke havde landet paa
Nordnes, men derimod sat over til Hegra viken2, og der steget i Land, for at tage
den øvre Vej over Bakkerne ned i Byen. Der var saaledes intet andet for, end
at ile den samme Vej tilbage, som man var kommen; ved denne Lejlighed kom
atter mange til Skade ved de Hærsporer, hvorved man havde tænkt at hindre
Fiendens Fremtrængen. Da Magnus kom ud i Byen, og hans Mænd saa, hvor
stor Overmagt Harald havde, tabte de aldeles Modet, og flygtede hver til sin
Kant, nogle op i Fjeldet, nogle ind i Kirker, andre op om Nonneseter3, eller søgte
andre Smuthul. Magnus gik med de faa Folk, der endnu bleve hos ham, ud paa
sit Skib, men dette kunde ikke komme ud formedelst Jærnkjeden, hvormed han
selv havde ladet Vaagen sperre. Da satte han sig paa Høj sædeskisten i
For-Rummet, roligen væntende sin Skjebne. Det varede ikke længe, førend Haralds
Mænd kom ombord og grebe ham saa vel som hans Ledsagere, hvoriblandt hans
Morbroder Haakon Fauk, en smuk, men ikke synderlig forstandig Mand, og hans
tro Ven, Ivar Asserssøn, der var bekjendt for sin Lighed med ham. Flere af dem
bleve strax dræbte; for øvrigt faldt der ikke mange ved hele denne Begivenhed,
og de fleste, som fangedes, fik Grid4.
Kong Harald holdt Magnus en Stund fangen hos sig, idet han overlagde med
sine Raadgivere om, hvad der var at foretage med ham. Tilsidst blev man enig
1 Saaledes Harald Gilles Saga (ni Hundreder). Udg. af Snorre har urigtigt 60 Hundreder. Fagrskinna
nævner 11 Hundreder.
2 Fagrskinna nævner kun Holmen.
3 Hermed antydes vel kim det Sted, hvor Nonneseter (Lungegaarden) siden opførtes. Fagrskinna
nævner det ej.
* Harald Gilles Saga Cap. 8. Snorre Cap. 7. Fagrskinna Cap. 254.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
