Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ST. MAGNUS’S BEEN FLYTTEDE TIL KIBKEVAAG 169
tilbage. Imidlertid udeblev Svein, og man kunde ikke engang faa opspurgt hvor
han var; da dømte Jarlen ham utlæg, og inddrog hans Ejendomme. Om Vaaren
berejste Jarlen de nordlige Øer, og sikrede sig Indbyggernes Hengivenhed ved
at uddele rige Gaver. Blandt andet skjenkede han en vis Thorkell Flette Valthjof
Olafssøns Gaard paa Strjonsø, for at han skulde opspore Svein. Thorkell spurgte
strax med Forundring, om han ej vidste at Biskoppen havde sendt Svein til
Hold-bode i Sy der øerne, hos hvem han nu var i god Behold. Da Jarlen Kørte dette, blev
han meget vred paa Biskoppen, og spurgte hvorledes han skulde lade ham
und-gjelde for en saadan Uforskammethed. Thorkell fraraadede ham at søge Sag
med Biskoppen i denne farlige Tid, da han hvert Øjeblik kunde vænte Ragnvald
Jarl, og da trængte til saa mange Venner, som muligt. Jarlen indrømmede det.
Siden begav han sig til Rinansø, hvor han tog Vejtsle hos en anseet Enke ved
Navn Ragna. Ogsaa hun bad ham ikke under nogen Omstændighed at lægge
sig ud med Biskoppen, eller overhoved med Svein Asleivssøns Venner og Frænder,
saa meget mindre som denne egentlig havde gjort ham en Tjeneste ved at dræbe
Svein Brjostreip, hvis onde Handlinger skaffede Jarlen mange Fiender. Hun
raadede endog Jarlen til at sende Bud efter Svein Asleivssøn, skjenke ham
fuldkommen Tilgivelse, og lade ham faa sine Ejendomme tilbage, for i ham at have
en lige saa tro Støtte, som hans Fader havde været. «Gjeve Mænd», sagde hun,
«pleje altid at gjøre meget for at blive afholdte og skaffe sig paalidelige Tilhængere».
Dette Raad saarede Jarlens Forfængelighed alt for meget. «Du er vel en forstandig
Kone, Ragna», sagde han vred, «men ikke har du endnu faaet Jarlsnavn, eller
skal du styre her i Orknøerne; har man hørt noget saa galt, som at jeg skulde
tilkjøbe mig Forlig med Svein, og at jeg derved skulde kunne skaffe mig Sejr?
Gud faar skifte mellem mig og min Frænde Ragnvald, og lade enhver faa Held
efter Fortjeneste. Jeg har saa meget mindre kunnet fornærme Ragnvald, som
jeg aldrig har seet ham. Hvad mine Frænder maatte have gjort ham, kan jeg
ikke svare for; har jeg forbrudt mig mod ham, saa kan jeg nu komme til at bøde
derfor, men vil han berøve mig mit Rige, da anseer jeg den for min bedste Ven,
der hjelper mig til at forsvare det». De fleste Tilstedeværende fandt ogsaa, at
det var heel utilbørligt, at man nu vilde angribe Jarlen med Vaabenmagt for at
berøve ham hans Rige1.
Jarlen havde dog visselig Grund til at mistænke Biskop Villjam, da denne
netop den foregaaende Høst havde gjort hiin forhen omtalte Rejse til Norge,
ved hvilken han paa Tilbagevejen, under det lange Ophold ved det Ragnvald
Jarl hengivne Hjaltland, var bleven saa pludselig omstemt med Hensyn til Troen
1 Orknøyingasaga S. 196, 197.
12 —Munch: Det norske Folks Historie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
