Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAGNVALD FAAR STADFÆSTE PAA ØERNE 173
saa vistnok Skibene fra Fridarø, men da man skulde sætte Ild paa Veten, var
Une ingensteds at see — sandsynligviis var han allerede hemmeligt vendt tilbage
til Ragnvald —, og Veten selv befandtes saa vaad, at den ej vilde fatte Ild. Erik,
som nu skjønnede Listen, havde intet andet at gjøre, end at skynde sig af sted,
for personligt at bringe Paal Jarl Efterretningen om Fiendens Nærmelse.
Imidlertid kom Ragnvald en Fredag Aften med sin Flaade uhindret til Havn (nu Pier
o’Wall) paa Vesterø, hvis Indbyggere stimlede sammen, men efter den før
omtalte Kuges og en anden anseet Bondes Raad besluttede sig til, først at bede
Jarlen om Grid eller Vaabenstilstand, siden at underkaste sig ham og sværge
ham Troskabsed. Underkastelsen var imidlertid ikke oprigtigt meent, og man
kom under Vejr med, at Kuge foranstaltede hemmelige Sammenkomster og
Stemplinger for at svige Jarlen. Men Forsøget kvaltes, inden det kom til
Udbrud, og Jarlen var klog eller ædelmodig nok til ikke at lade nogen undgjelde
derfor. Han lod Kuge, der var greben og fængslet, sætte i Frihed, efter at have
givet ham en alvorlig Advarsel, og Troskabsløftet aflagdes paa ny. De nærmeste
Øer underkastede sig ligeledes Ragnvald.
Ved Efterretningen herom sammenkaldte Paal Jarl et Thing paa Rossø, og
æskede Raad om, hvad der nu var at foretage. Nogle meente, at det var bedst
at aabne Underhandlinger med Ragnvald, og tilbyde ham Halvdelen af
Jarle-dømmet, som han fra først af havde forlangt. Andre foresloge at man skulde
kjøbe Ragnvald bort med en stor Pengesum, og tilbøde sig at bidrage dertil;
nogle stemte for Krig. Ragnvald, som havde haft hemmelige Udsendinger paa
Thinget, og saaledes vidste, hvad der var forhandlet, sendte nu tvende Mænd
af dem, der paa Øerne havde taget hans Parti, til Biskop Villjam med
Anmodning om at mægle Forlig. Hertil var Biskoppen strax rede, og det lykkedes ham
at tilvejebringe en fjorten Dages Vaabenstilstand, for at man imidlertid kunde
underhandle om et endeligt Forlig. Det bestemtes tillige, paa hvilke Øer enhver
af Jarlerne i denne Mellemtid skulde have sit Tilhold; i Følge heraf begav
Ragnvald sig til Rossø, Paal til Rolfsø. Stilstanden hindrede dog ikke den forhen
omtalte Svein Asleivssøns Frænder fra at overfalde Thorkell Flette, der nu sad
paa den Gaard, der havde tilhørt Sveins Broder Valthjof, og brænde ham inde
selv 9de. De begave sig siden til Ragnvald og tilbøde ham deres Tjeneste, truende
med, at hvis han ikke modtog den, vilde de med alle deres Slægtninger drage til
Paal. Ragnvald var ikke den, der viste saadanne Folk fra sig. Han fik nu i faa Dage
saa stort Tilløb, at han kunde lade sine Venner, Jon, Salmund og Aslak, tilligemed
mange andre af sine Krigsmænd, drage hjem. De tilbøde sig vel at blive hos ham,
indtil man fik see, hvorledes alt gik, men han svarede: «jeg tror nok, at hvis Gud vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
