Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYDERØISKE ANLIGGENDER
179
øerne eller i Norge, hvori dog saa vel hans anseede Stilling, som hans højt agtede
Klogskab, vilde have gjort ham til en af de meest fremragende Deeltagere, om
han havde været i Live1.
75. Begivenheder paa Syderøerne, Island og Grønland.
Paa Syderøerne, Norges andet større Skatland, var det i denne Tid
forholdsviis stille, thi Olaf Billing, som han kaldtes, Gudrød Meranaghs Søn, der efter
Magnus Barfods Fald var bleven hentet fra England, og tagen til Konge, var
en fredelig Mand, hvem de kirkelige Anliggender fornemmelig laa paa Hjertet.
Saaledes gav han alle Kirker paa Øerne Jordegods og Privilegier; navnlig skjenkede
han Abbed Ivo i det nys oprettede Cistercienserkloster paa Furness i Yorkshire
en Deel af Krongodset paa Man til Oprettelsen af et Filial-Kloster i Russin paa
denne 0, som ogsaa virkelig kom istand (1134). Han var, siges der, andægtig
og ivrig i Gudsdyrkelsen, og yndet saa vel af Gud som af Mennesker, hvorfor hans
Undersaatter bare over med hans huuslige Svagheder. Hermed sigtes til, at han
havde flere Friller, med hvem han fik mange Børn. Han var først gift med en
Datter af den skotske Høvding Fergus i Galloway, siden, som vi have seet, med
Ingebjørg, en Datter af Haakon Orknø-Jarl i hans Forbindelse med Helga
Mad-dadhsdatter, og saaledes en Heelsyster til Harald Jarl og Margrete, Jarlen af
Atholes Hustru2. Olaf, heder det, levede i saa nøje Forbindelse med Kongerne
paa Irland og i Skotland, at ingen vovede at forstyrre Øernes Fred. Heraf kan
man vel slutte, at Forbindelsen med Norge maa have været temmelig løs: der
er heller ikke synderlige Spor af at Magnus Barfods Sønner have gjort sig nogen
videre Umage for at bringe Olaf til at erkjende deres Højhed. I hvad Forhold
Harald Gille, der selv kom fra de Kanter, stod til ham, om han med eller uden
hans Vidende var rejst til Norge, eller om der endog var en hemmelig Forstaaelse
mellem dem, oplyses ikke. For øvrigt lader det til, at Olafs eget Herredømme
over Syderøerne var temmeligt svagt, og at Høvdingerne der for det meste raadede
sig selv, medens han sad i Rolighed paa Man. En af disse Høvdinger var den
ovenfor nævnte Holdbode paa Tyrvist, hvis Indflydelse synes at have været
meget stor. Paa denne Tid fremstod ogsaa en anden Høvding, der snart erhver-
1 Orknøyingasaga S. 200—208.
2 Olafs Giftermaal med Affreka, Datter af Fergus i Galloway, omtales i den Manske Krønike, hans
Giftermaal med Ingebjørg af Orknø i Orknøyingasaga S. 138. At Ingebjørg var hans anden Kone, skjønnes
deraf, at hun, som en Datter af Haakon Jarl og Syster af Margrete, der blev gift omkring 1130, neppe heller
kunde være giftefærdig før denne Tid, og, som vi erfare, var gift med ham i 1135, da Frakark søgte Hjelp
i Syderøerne, medens derimod Gudrød, hans Søn med Affreka, død 1187 sandsynligviis var fød omkring
1120, ligesom det heller ikke er rimeligt, at Olaf skulde have været ugift lige fra 1103 til 1130.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>